Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

262 Medikamentelle Helbredelsesmidler. paa de Organer, som det specielt er rettet imod, hidrører fra, at det alt efter sin forskellige Beskaffenhed ligesom drages af et eller andet bestemt Organ eller en vis Organgruppe; saaledes virker f. Eks. et Narcoticum specielt paa Nervesystemet, et Afføringsmiddel paa Tarmen, et Brækmiddel paa Maven o. s. fr. Noget lignende finder iøvrigt Sted ved Sanseredskaberne under deres normale Funktion: Lyssvingningerne opfanges kun af Øjets, Lyd- bølgerne af Ørets Nerver, visse Paavirkninger kun af Smags- og Lugte- nerverne. Men medens her alle andre Organer forblive uberørte, ud- øve Medikamenterne ved Siden af den tilsigtede Virkning paa det enkelte Organ tillige undertiden ret ubehagelige Bivirkninger paa andre Organer. En stor Mængde Mennesker befinde sig f. Eks. efter Kloro- formeringen i en Tilstand, der ikke kan skelnes fra veritable »Tømmermænd«, Kininen foraarsager Susen for Ørerne o. s. v. Det er særlig til disse Forhold, at Medicinens Modstandere atter og atter henvise, og som Følge af hvilke de søge helt at forkætre Brugen af Medikamenter — dog absolut uden Grund! Ganske vist høre de bedste Medikamenter til Giftene, men man er altid i Stand til at af- passe den indgivne Mængde saaledes, at den virker imod Sygdommen uden at tilføje Patienten nogen blivende Skade. Selvfølgelig er den yderste Forsigtighed nødvendig ved Anvendelsen af de giftige Stoffer, men i den forstandige og samvittighedsfulde Læges Haand skaffe de altid den Syge en værdifuld Lindring af hans Smerter og bane ikke sjældent Vejen til Genvindelse af Sundheden. Der kunde nu spørges, hvad der da sker, naar de kemiske Læge- midler saaledes ere bragte ind i Organismen. Da de saa ofte ere giftige, ligger den Formodning jo nær, at de navnlig ved fortsat Brug maatte kunne føre til Forgiftninger, i saa Tilfælde altsaa kroniske. Dette kan ogsaa virkelig ske, det vil sige naar de misbruges. Men heraf lader der sig absolut ikke smede noget Vaaben imod Brugen af Medicin. Thi lige saa lidt som det kan forsvares at drage til Felts imod en fornuftig Ernæring, fordi Fejl i denne medføre Sygdomme, lige saa uberettiget er det at ville banlyse Morfin og Cocain fra Syge- behandlingen, fordi en Del Mennesker forfalde til vanemæssig Brug af disse Stoffer; i Virkeligheden ere de, dog naturligvis kun ved bestemte Sygdomme, ubestrideligt til megen Nytte. Men det var jo heller ikke umuligt, at Giften, selv om intet Mis- brug fandt Sted, blot ved Indgivning et Par Gange af en i og for sig ringe Mængde Medicin, kunde ophobe sig i Legemet og saaledes give HHBMi