Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

266 Valg af Husmidler. et Symptom, der ikke er mindre vigtigt end de legemlige Sygdoms- tegn; ligesom disse gøres den derfor gerne til Genstand for den saa- kaldte »symptomatiske Behandling« (Bekæmpelsen af Sygdommens Symptomer, Modvirkningen af alt, hvad der kan forstyrre Helbredelsens normale Gang). Ved passende Opmuntring vil man kunne bortforklare indbildte Lidelser samt berolige stærkt ophidsede Patienter, saa at de tage imod Fornuft og uden Modstand finde sig i de nødvendige For- holdsregler. Ved helbredelige Sygdomme er det en overordenlig tak- nemmelig Opgave at indgyde Patienten Haab; dette lindrer ofte Smer- terne bedre end alle Bedøvelsesmidler; ved uhelbredelige Sygdomme er Haabet den Hensygnendes eneste Trøst. Kort og godt, hvo der ofrer sine Kræfter til sine lidende Medmenneskers Bedste, han være Læge eller Sygeplejer, skal ikke alene have Opmærksomheden hen- vendt paa de legemlige Skrøbeligheder, men være sig klart bevidst, at disse gerne ere parrede med sjælelige Kvaler, der gøre den Lidende trængende til fast Støtte fra en overlegen Aancl. Hermed er der da givet et Omrids af den hygiejniske Therapi; kun paa dette Grundlag er det muligt at sammensætte Husapoteket saaledes, at Besidderen kan faa nogen virkelig Nytte deraf i de Til- fælde, hvor hans Viden og Evne berettiger og dermed tillige forpligter ham til at skride ind. I og for sig ere Husmidlerne selvfølgelig ikke forskellige fra Hel- bredelsesmidlerne i det hele; ganske som disse bestaa de paa den ene Side af Kemikalier, paa den anden Side af fysikalske Hjælpemidler, hvortil endvidere kommer en Række hygiejnisk- diætetiske Forholdsregler, der jo i ethvert velordnet Hjem kunne træf- fes ved de altid forhaandenværende Midler. Det særegne bestaar blot i, at de Ting, der uden Kontrol stilles til Menigmands Raadigbed, na- turligvis maa udvælges med den største Skønsomhed. Skal Lægmanden, hvad der nødvendigvis maa forlanges, være fuldstændig Herre over Husmidlerne, bør disse frem for alt udmærke sig ved den størst mulige Simpelhed, saa at der hverken behøves nogen speciel Uddannelse eller nogen særlig Dygtighed for at benytte dem; med andre Ord, de maa være »Folkemidler« i egenligste Forstand, tilgængelige for enhver, der kan gøre Krav paa at besidde sund Menneskeforstand. Men desuden maa der stilles endnu en anden Betingelse til dem, der kan udtrykkes ved det fra Fædrene nedarvede og fremdeles gældende Valgsprog for Therapien i det hele taget: »Hovedsagen er, at de ikke skade« (»Primum non nocere«).