Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

280 K Fig. 35. Udskylnings- apparat (Irrigator). Udskylningsapparat (Irrigator). Opgave meget hyppigt tilfalder den Syges Paarørende, navnlig paa Lan- det, hvor Lægen paa Grund af de lange Afstande maa være sparsom med sine Besøg, og hvor øvede Sygeplejere ere vanskelige at faa. Fuldt Krav paa at kaldes et Husmiddel i dette Ords bedste Be- tydning har endvidere Udskylningsapparatet, den saakaldte Irri- gator, der ses i Fig. 35. Tegningen viser en Beholder af Metal, men man vælger ellers bedre Glas, da dette sjældent angribes af de be- nyttede Vædsker, endvidere er let at holde rent og endelig gør det muligt at regulere Forbruget af Vædske, navnlig hvis man forsyner Beholderen med en Maalskala, paa hvilken Svindet kan aflæses. Maalet angiver man da gerne i Kubikcentimeter, hvoraf der gaar 1000 paa en Liter, Gummislangen maa være blød og bøjelig og lx/2 Meter lang samt forsynet med en Indretning, hvorved man hurtig kan aabne og lukke for Udstrømningen, enten en almindelig Hane som den, Tegningen viser, eller den billigere Klemme- hane. Straalerøret kan bestaa af forskelligt Materiale, f. Eks. Horn, Guttaperka, Glas eller Kautschuk; dets Form og Størrelse retter sig efter Øjemedet. Ende- lig skal Beholderen helst være forsynet med et passende Laag, da det ofte er nødvendigt at beskytte dens Indhold mod Støv. Udskylningsapparatet benyttes til Indsprøjt- ninger i Tarmen, til Overrisling af Saar og til Udskylning af de kvindelige Kønsorganer, det sidstnævnte naturligvis kun efter Lægens Anordning. Fremfor den tidligere brugte Sprøjte frembyder Udskylningsapparatet den Fordel, at man nemt kan beherske Straalens Styrke; imedens man har meget vanskeligt ved at styre den Kraft, som er nødvendig for at drive Vandet ud af Sprøjten med Stemplet, hehøver man ved Udskylningsapparatet, hvor Straalen uddrives ved Vædskens egen Vægt, kun at hæve eller sænke Beholderen for at opnaa en meget nøjagtig Regulering af Straalestyrken. Det er derfor let forstaaeligt, at Udskylningsapparatet næsfen helt har fortrængt Sprøjten, og i Virkeligheden fortjener navnlig den gammel- dags Klystersprøjte, med hvilken der mangen Gang er foraarsaget Be- skadigelser af Endetarmen, snarest muligt at kastes paa Pulterkammeret. Indsprøjtningen i Tarmen kaldes Klyster eller Lavement, og Hensigten med den er at udvaske dette Organ og befri det for dets