Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Lægethermometrets Anvendelse. 279 Kuglen skjult i den højre Haand. Prisen paa et godt Maksimumsther- mometer er Kr. 1,25; sikrest vil det være at købe et af de j usterede, der blive prøvede under kyndig Haand, før de gaa i Handlen (Pris Kr. l,50). I Almindelighed foretager man Varmemaalingen i Armhulen. Man fører da den med Kviksølv fyldte Ende af Thermometret saa højt op under Armen som muligt, saaledes at Skalaen rager ud fortil, Over- armen trykkes fast ind mod Kroppen, og Underarmen lægges tværs øver Brystet; efterat man har forvisset sig om, at Instrumentet ikke er gledet ud bagtil, maa man lade forløbe godt 15 Minutter, før Maa- lingen tør betragtes som endt; vil man være fuldstændig sikker, skal man egenlig først afslutte den, naar Kviksølvsøjlen i fem Minutter ikke har forandret Stilling. Ved smaa Børn og meget afmagrede Patienter samt i adskillige andre Tilfælde er Maalingen i Armhulen dog ikke hensigtsmæssig. Børnene holde sig f. Eks. sjældent godvilligt stille, saa længe som for- nødent, og forsøger man at tvinge dem dertil, bliver Resultatet kun et pinligt Optrin til ingen Nytte. Man skal derfor hellere foretage sin Maaling i Endetarmen, i hvilken man da indfører Thermometret, efter at have besmurt det med Olie eller Fedt, til en Dybde af ca. 5 Centi- meter, hvorved man dog maa tage sig i Agt for, at Patienten ved en pludselig Bevægelse skal brække det i Stykker; paa dette Sted faar man et paalideligt Resultat allerede efter 5 Minutters Forløb. Medens Var- men i Endetarmen altid er den samme som overalt i Legemet, er den i Armhulen gerne ca. 0,4 0 C. lavere end i Legemets Indre. Vi frem- hæve dette Forhold, fordi det vil kunne faa væsenlig Betydning ved Bedømmelsen af en begyndende eller en svag Feber; finder man nem- lig 37,9 0 C. ved Maaling i Armhulen, har den Paagældende Feber, medens den samme Varmegrad, maalt i Endetarmen, ikke er Feber- temperatur. Til Godtgørelse af Lægethermometrets Betydning for Husapoteket skal endnu fremhæves, at man ofte slutter sig til en Sygdoms Udvikling og derefter vælger Midlerne til dens Helbredelse alene ved Iagttagelse af den medfølgende Febers Forløb. Hertil er det imidlertid nødvendigt for Lægen flere Gange om Dagen at faa opgivet den Syges Legems- temperatur, da denne veksler i Døgnets Løb ligesom hos det sunde Menneske, ofte i langt mere iøjnefaldende Grad end hos dette. Der maa i saadanne Tilfælde foretages mindst to Maalinger dagligt, om Morgenen og om Aftenen, undertiden flere, og man vil forstaa, at denne