Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
Lægethermometrets Anvendelse.
disse ydre Tegn meget godt hidrøre fra en anden Aarsag end Feber,
altsaa vise sig uden at være ledsagede af en Temperaturstigning i Or-
ganismen. Vil man overbevise sig om, hvorvidt dette er Tilfældet,
kan man kun ved Hjælp af Thermometret naa et tilfredsstillende Re-
sultat, medens et Skøn om Legemsvarmen ved at lægge Hænderne paa
Huden undertiden kan skuffe endog den, som har en længere Øvelse.
Foreligger der Feber, har man heri et sikkert Bevis paa, at den
Paagældende er syg, og vil altsaa ikke fristes til at tro, at hans Klager
ere overdrevne eller opdigtede. Under alle Omstændigheder maa han
da gaa til Sengs, og Lægen hentes. Særlig Anledning er der til at
tage Sagen alvorligt, naar der viser sig Temperaturstigning hos en
Barselkone, thi da Barselsengen under normale Forhold forløber uden
Febersymptomer, tyde disse betænkeligt hen paa, at der er en Barsel-
feber i Anmarsch, eller at den maaske allerede er udbrudt. Følger
der Febersymptomer med et Saar, er der en stor Sandsynlighed for, at
dette trues af Betændelse, og ledsage de saadanne Uregelmæssigheder,
som man ellers med større eller mindre Ret kunde være tilbøjelig til
at anse for en forbigaaende, let Upasselighed, f. Eks. Hoste, Diarré, Op-
kastning, Appetitløshed o. a., skal man undei’ ingen Omstændigheder
behandle Tilfældet ligegyldigt.
Lægethermometret er inddelt efter 100 Grad-Systemet (Celsius)
og viser i Reglen Graderne fra 29—42 eller 43, altsaa fra den højeste
ti] den laveste Blodvarme, som man træffer hos det levende Menneske.
Hver enkelt Grad er atter delt i Tiendedele, og man angiver derfor al-
tid Temperaturen i Decimalbrøkei’ (f. Eks. 37,5 °, 39,0 0 o. s. v.). For
Bekvemmelighedens Skyld er Femtiendedelstregen tegnet lidt længere
end de øvrige Brøkstreger, saa at man straks ser, om Kviksølvsøjlen
staar over eller under denne.
Ved de almindelige Lægethermometre maa man aflæse Varmegraden
uden at flytte Instrumentet fra Maalingsstedet, da Stueluften, som jo er
betydelig koldere end det menneskelige Legeme, meget hurtigt bringer
Kviksølvsøjlen til at synke. Denne Omstændighed har man forebygget
ved det saakaldte Maksimumsthermometer, der har den Egenskab, at
den øverste Del af Søjlen bliver staaende paa det højeste Punkt, hvor-
til den er naaet, selv om Instrumentet føres over i en køligere Luft;
naturligvis maa det fraskilte Stykke af Søjlen da, før man foretager en
ny Maaling, atter bringes ned paa sin Plads, hvilket sker ved et rask
Slag i Luften med Thermometret eller endnu bedre ved nogle stærke
Slag paa venstre Haand, idet man holder Thermometret lodret med