Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
278 Lægethermometrets Anvendelse. disse ydre Tegn meget godt hidrøre fra en anden Aarsag end Feber, altsaa vise sig uden at være ledsagede af en Temperaturstigning i Or- ganismen. Vil man overbevise sig om, hvorvidt dette er Tilfældet, kan man kun ved Hjælp af Thermometret naa et tilfredsstillende Re- sultat, medens et Skøn om Legemsvarmen ved at lægge Hænderne paa Huden undertiden kan skuffe endog den, som har en længere Øvelse. Foreligger der Feber, har man heri et sikkert Bevis paa, at den Paagældende er syg, og vil altsaa ikke fristes til at tro, at hans Klager ere overdrevne eller opdigtede. Under alle Omstændigheder maa han da gaa til Sengs, og Lægen hentes. Særlig Anledning er der til at tage Sagen alvorligt, naar der viser sig Temperaturstigning hos en Barselkone, thi da Barselsengen under normale Forhold forløber uden Febersymptomer, tyde disse betænkeligt hen paa, at der er en Barsel- feber i Anmarsch, eller at den maaske allerede er udbrudt. Følger der Febersymptomer med et Saar, er der en stor Sandsynlighed for, at dette trues af Betændelse, og ledsage de saadanne Uregelmæssigheder, som man ellers med større eller mindre Ret kunde være tilbøjelig til at anse for en forbigaaende, let Upasselighed, f. Eks. Hoste, Diarré, Op- kastning, Appetitløshed o. a., skal man undei’ ingen Omstændigheder behandle Tilfældet ligegyldigt. Lægethermometret er inddelt efter 100 Grad-Systemet (Celsius) og viser i Reglen Graderne fra 29—42 eller 43, altsaa fra den højeste ti] den laveste Blodvarme, som man træffer hos det levende Menneske. Hver enkelt Grad er atter delt i Tiendedele, og man angiver derfor al- tid Temperaturen i Decimalbrøkei’ (f. Eks. 37,5 °, 39,0 0 o. s. v.). For Bekvemmelighedens Skyld er Femtiendedelstregen tegnet lidt længere end de øvrige Brøkstreger, saa at man straks ser, om Kviksølvsøjlen staar over eller under denne. Ved de almindelige Lægethermometre maa man aflæse Varmegraden uden at flytte Instrumentet fra Maalingsstedet, da Stueluften, som jo er betydelig koldere end det menneskelige Legeme, meget hurtigt bringer Kviksølvsøjlen til at synke. Denne Omstændighed har man forebygget ved det saakaldte Maksimumsthermometer, der har den Egenskab, at den øverste Del af Søjlen bliver staaende paa det højeste Punkt, hvor- til den er naaet, selv om Instrumentet føres over i en køligere Luft; naturligvis maa det fraskilte Stykke af Søjlen da, før man foretager en ny Maaling, atter bringes ned paa sin Plads, hvilket sker ved et rask Slag i Luften med Thermometret eller endnu bedre ved nogle stærke Slag paa venstre Haand, idet man holder Thermometret lodret med