Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Lægethermometret. 277 denne Maade vilde de erfare, hvor vidt der var Anledning til en For- andring i Mængden og Beskaffenheden af deres Føde. De forskellige Afmagringsmetoder, hvoraf den ældste og bedst bekendte er den saakaldte Bantingkur, og som alle bestaa i rene diætetiske Forholdsregler i Forbindelse med Legemsøvelser, ere af en saa indgribende Natur, at de ikke uden Fare kunne foretages af Pub- likum paa egen Haand; ligesom disse maa ogsaa deres Modsætning, Fedningskuren, altid ledes af en Læge. Ved Børn skal man aldrig betragte Spiselysten som et Krav, der ubetinget maa tilfredsstilles, men blot tilmaale dem de Portioner, der efter Omstændighederne kunne an- ses for passende. Imod Æderiet udretter man iøvrigt mest ved diætetiske Forholdsregler, særligt ved en vis Ensformig- hed i Bespisningen samt ved at vælge saadanne Fødemidler, der, som f. Eks. Fedt, mætte hurtigt. Medens, som vi have set, Medikamenterne afgive meget ringe Stof til Husmidlerne, yde de fysikalske Helbre- delsesmetoder et saa meget des større Bidrag til disse. Først skulle vi nævne nogle Apparater, som absolut fortjene Plads i Husapoteket, saaledes frem for alt Lægethermo- metret. Det vil maaske synes lidt besynderligt, at dette Instrument, der jo kun tjener til Paavisning af et Sygdoms- tegn, men derimod ikke har den ringeste Indflydelse paa Helbredelsen, anbefales til Publikums Benyttelse; thi hvad Gavn har Lægmanden vel af at vide, om der finder en Temperaturstigning Sted i Legemet eller ikke, da han clog vil være ude af Stand til at finde dens Aarsag? Selv om det virkelig er saa, skulle vi imidlertid faa at se, at de ved Thermometret gjorte Iagttagelser, kunne blive værdifulde ogsaa for den forstandige Lægmand. Som bekendt er det sunde Menneskes Legemsvarme 37—38° C.; indenfor disse Grænser er den i Løbet af Døgnet underkastet visse Svingninger, saaledes at den fra Midnat til henimod Morgenstunden staar paa sit laveste, om Aftenen paa sit højeste Punkt. En Stigning op over 38° er at betragte som Feber, og denne ytrer sig gerne med Hovedpine, Kuldegysninger, Ildebefindende O Fig. 34. Lægether- mometer. og andre ubehagelige Fornemmelser, der meget ofte præge sig i den Syges Ud- seende og saaledes blive synlige for hans Omgivelser. Imidlertid kunne