Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

308 Første Hjælp ved Kvælning med giftige Gasarter. man helst skære den over, men selvfølgelig saa forsigtigt, at Halsen ikke beskadiges. Hænger Personen i en Strikke, maa man passe paa, at han ikke styrter til Jorden; ved Nedskæringen slaar man derfor sin ene Arm omkring ham eller lader en anden bære ham. Derefter skri- der man øjeblikkeligt til det kunstige Aandedræt, i Forening med hvil- ket det vil være nyttigt at anvende Pirringsmidler, saasom Bestænkning med koldt Vand eller Gnidning af Fodsaalerne med stive Børster. Et Middel, som man navnlig ofte har benyttet med Held, er at lægge store Sennepsomslag (bedre nogle Sennepskager) paa den Hængtes Lægge. 4. Kvælning ved giftige Gasarter. Giftige Gasarter virke, som andet Steds omtalt, dræbende derved, at de fortrænge Ilten fra Blodet og selv indgaa Forbindelse med dettes Bestanddele. Hyppigst forekomme Forgiftninger med Kulilte, en farve-, smag- og lugtløs Gas, der, naar den antændes, brænder med blaa Hamme, og med Belysningsgas, der er let at kende paa dens karakteristiske Lugt. Den førtnævnte blander sig i Indaandings- luften enten ved en for tidlig Lukning af et Kakkelovnsspjæld eller, hvad der jo ikke sjældent sker i selvmorderisk Hensigt, ved at man opstiller et Bækken med glødende Kul i et tillukket Værelse; Belys- ningsgassen strømmer ud i Rummet, naar et Gasrør bliver utæt, eller naar man lader en Hane staa aaben. Da disse Gasarter først gøre deres skadelige Indflydelse gældende, naar de have blandet sig med Luften i en vis Mæijgde, plejer Kvælningen ikke at foregaa pludseligt, men jævnt fremadskridende i bestemt Forhold til Gassens Udviklings- eller Udstrømningshastighed. Paa Kvælningens første Stadium viser Huden, navnlig i Ansigtet, en rød Farve, senere bliver den bleg for tilsidst, naar Døden nærmer sig, at gaa over i en bl aa li g Tone. Med disse Farveforandringer følger: først Kortaandethed, derefter Forstyrrelser i Nervevirksomheden, nemlig Bevidstløshed og Krampe, tilsidst en Lammelse af alle Funktioner og dermed Døden. Paa hvilket af Kvælningens Trin man end forefinder den For- ulykkede, maa Redningsforsøgene altid begyndes med skyndsomst at bære ham fra det farlige Sted enten ud i det frie eller ind i et godt udluftet Værelse. Forinden Redningsmændene imidlertid betræde det gasfyldte Rum, skulle de af Hensyn til deres eget Vel sørge for, at Luften derinde bliver sat i Bevægelse ved stærk Gennemtræk; kunne de ikke i en Fart opnaa dette paa en lempelig Maade, maa de sprænge