Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

 KAPITEL XVII. Grundregler for Sygeplejen. Almindelige Bemærkninger. Syge- kost. Sygeværelset: dettes Størrelse og Beliggenhed, Udstyrelse, Ventilering, Varmegrad, Belysning, Renholdelse. Den Syges Trang til Ro, Sygesengen, hvorledes man reder Patientens Seng, den Syges Beklædning i Sengen, hans Paa- og Afklædning. Hvorledes man forebygger, at den Syge ligger sig igen- nem. Indgivningen af Medicinen. Medicinens Former. Beretninger til Op- lysning for Lægen. _A_t forordne, hvad der skal foretages til bedste for den Syge, er Lægens Sag; Forordningernes Udførelse lægges i Hænderne paa dem, der skulle pleje den Syge; den førstnævnte sysler kun med Pa- tienten i den forholdsvis korte Tid, som et enkelt eller nogle faa dag- . lige Besøg beløbe sig til, de sidstnævnte ere om ham bestandigt. Alene denne rent ydre Omstændighed viser, hvor overordenlig meget der afhænger af, at en Lidendes Omgivelser ere den dem betroede Opgave voksne; i Virkeligheden sker det ikke sjældent, at de ved Misforstaaelser og Ubehændighed gøre alle Lægens Anstrengelser frug- tesløse. Nu kunde man maaske tro, at der i saadanne Tilfælde altid maatte foreligge grove Overtrædelser af klare og tydelige Forskrifter; thi — mene endnu mange — foruden den fornødne Selvopofrelses- evne behøver en Sygeplejer dog kun at besidde et vist Maal af legem- lig Kraft og en Del Viden —- saadanne Hverv som at give en Syg Medicin, at pusle ved hans Leje, at lægge ham i den rette Stilling o. s. v. maa jo enhver kunne røgte. Denne Anskuelse er dog meget hyppigt alt andet end træffende, og i hvert Fald maa den siges at være bygget paa en fuldstændig urigtig Forudsætning. Sygeplejen er i Sandhed en ædel Kunst, der kræver af sine Dyrkere, at de skulle give sig fuldstændig hen i Opgaven, og som, hvad der er Hovedsagen, maa læres med Lyst og Iver. At Menneskene vise højst forskelligt Anlæg for Sygeplejerens Kald, vil næppe nogen finde forunderligt, men selv overfor dem, som ere bedst skikkede dertil — og Prisen i saa Henseende tilkommer ubestrideligt Kvinderne — skulle vi minde