Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

344 Grundregler for Sygeplejen. om den gamle Sandhed, at »man ikke fødes som Mester, men maa opdrages dertil«. Hvad her er sagt, berettiger øjensynligt til den Slutning, at Syge- plejen egenlig burde udføres udelukkende af uddannede Plejere og Plejersker, og meget vilde være vundet, om en saadan Ord- ning blev gældende. Den Bevægelse, som mange Steder har rejst sig for at skaffe de Syge i Hjemmene kyndig Sygepleje, og som her i Landet har sat Frugt i Dannelsen af en Mængde Sygeplejerforeninger, navnlig paa Landet, har imidlertid endnu ikke kunnet omstøde den Kendsgerning, at Pasningen af Flertallet af de Syge hovedsagelig falder i Familiens Lod, hvorfor i Særdeleshed enhver Hustru og Moder bør betragte det som en dyrebar Pligt at tilegne sig Grundreglerne for Sygeplejen, af hvilke vi i det følgende give et kort Omrids. Først lade vi en fremragende Læge have Ordet for en Udtalelse, der vel egenlig er møntet paa de fagmæssige Sygeplejersker, men i Hovedindholdet passer overalt; den lyder saaledes: »De Egenska- ber, en Sygeplejerske maa besidde, ere Kærlighed til hendes vanske- lige Kald, en rolig Karakter, Anstand, Sædelighed, Sandhedskærlighed, Ordenssans, PaalidelighecT; endvidere skal hun have et sundt Legeme, en hurtig Opfattelses- og Iagttagelsesevne, maa ikke væmmes ved mod- bydelige Ting, skal være fingernem, have en let Haand og maa be- flitte sig paa Renlighed og Omhu. Hun maa i Omgangen med de Syge og deres Omgivelser forstaa at indgyde raa og udannede Menne- sker Agtelse, men dog vogte sig for Hovmod, hun maa være tavs, ikke sladderagtig, paa den anden Side heller ikke vranten og ordknap, men skal, uden Luner, altid vise den samme Venlighed og være stille og ufortrøden i sin Gerning. Ved uhelbredeligt Syge kræves der for- nemmelig Takt, ved Rekonvalescenter navnlig Forsigtighed. Stands- og Troesforskelligheder maa glemmes ved Sygesengen.« Den væsenligste Opgave for den, som paatager sig at pleje en Syg, er en samvittighedsfuld Gennemførelse af den hygiejniske og psykiske Therapis Grundsætninger (se Kap. XV Sd. 264 flg.). Ganske særligt maa det erindres, at alt, hvad der udkræves, for at den sunde Organisme kan befinde sig vel, i Særdeleshed en passende Ernæring, Luft, Lys, Renlighed og Ro, ogsaa er nødvendigt for det syge Legeme, ja at dette i saa Henseende paa Grund af dets hjælpeløse Tilstand fordrer den allerhøjeste Grad af Omhu og Agtpaagivenhed. Hvad for det første Maden angaar, da er, som vi tidligere have fremhævet, Bestemmelsen af dennes Mængde og Beskaffenhed Lægens