Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

352 Grundregler for Sygeplejen. til en Have og med Adgang for Sollyset; i Storbyerne, hvor ikke alene Tiden men ogsaa Pladsen er Penge, og man derfor maa økonomisere med denne sidste, er »Stadsstuen« ofte den, som egner sig bedst. Og hvad er da naturligere, end at man holder sig til denne? Hvor mangen Gang hænder det ikke, at den stakkels Patient maaske i Uger, maaske i Maaneder er uafbrudt fængslet til Pletten uden i al den lange, triste Tid blot en eneste Gang at kunne skifte Opholdssted? Er det da mere end ret og billigt, at der indrømmes ham den bedste Del af Lejligheden? Hermed er Pladsspørgsmaalet løst; vi komme derefter til Syge- værelsets Udstyrelse. Alene Hensynet til, at de, som forrette Syge- plejegerningen, kunne bevæge sig frit, byder, at Værelset ikke rummer mere end det aller nødvendigste Inventar. Desuden maa man af tid- ligere omtalte, hygiejniske Grunde udskyde en hel Mængde af de Genstande, hvormed den moderne Stue ellers er udstyret. Der sigtes her nærmest til alt, hvad der kan give Ly for en af Sygdommens bedste Allierede, Støvet; altsaa maa polstrede Møbler, Tæpper, Senge- forliggere, Sengeforhæng (Sengehimle), Portierer o. Ign. ubarmhjertigt lyses i Ban. I Virkeligheden behøves der i Sygeværelset ikke andet Møblement end: Patientens Seng og en anden Seng til Brug, naar den første skal redes, et Natbord og et større Bord, hvorpaa man kan henstille Medicin, udbrede Forbindstoffer m. m., endvidere een, højst to Rør- eller Træstole og, hvis det gøres nødvendigt, en Natstol, samt endelig en Kasse eller Kommodeskuffe til det rene og en Beholder til det snavsede Linned, hvilken sidste ved given Lejlighed skal kunne optage en desinficerende Vædske. Nu maa man dog ikke ved Betragtningen af al denne Tarvelighed lade sig forlede til at tro, at den Syge skal unddrages alt, hvad der kunde kaste en Straale af Lys ind i hans triste Tilværelse. Tvært- imod. Naar Stemningen selv hos det sunde Menneske, mangen Gang i overvældende Grad paavirkes af Opholdsstedets Udseende og hele Karakter, hvorledes maa det saa ikke gaa den Syge, hvis Sindstilstand er i højeste Grad nedbrudt af Sygdommen, dersom han i al den lange Tid Dag efter Dag maa betragte sit Værelses uafbrudte Ensfor- mighed. Han tæller Felterne i Tapetet paa Væggene og veed, hvor mange Revner der er i Loftet. I Ugevis uafladeligt at maatte se paa et kedeligt Tapetmønster og en smagløs Kakkelovn er uudholdeligt. Ogsaa med Hensyn til disse Forhold kan der gøres uhyre meget for at lette den Syge hans Lidelsestid og dermed tillige hans Lidelse. —-