Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354
Grundregler for Sygeplejen.
frygte for den kolde Vinterluft, da man jo dog har det fuldstændig i
sin Magt at forhindre en Nedgang i Stuevarmen ved at fyre saa meget
mere i Kakkelovnen. Ja selv den lette Træk, som fremstaar, naar de
øverste Fløje i to modsatte Vinduesfag aabnes samtidigt, gør ikke alene
ingen Fortræd, men tværtimod Nytte, idet den foraarsager en grundig
Fornyelse af Stueluften; ved mildt Vejr tør man endog aabne baade
Døre og Vinduer i nogle Minutter, naar en Stolgang har fyldt Værelset
med ilde Lugt. Ingen af disse Forholdsregler kan i fjerneste Maade
betragtes som et Vovestykke, eftersom det i videnskabelige Kredse er
enstemmigt anerkendt, at »i Sengen forkøler den Syge sig ikke!« Hvo,
der tvivler herom, behøver blot engang at' besøge en af de letbyggede
Barakker i mangt et Nutidshospital, igennem hvilke Vinden suser nok
saa lystigt; han vil da selv kunne overtyde sig' om, hvor forholdsvis
vel Patienter, lidende af endog de sværeste indvortes og udvortes
Sygdomme, her befinde sig.
Men hvor nødvendigt det end er, at der altid sørges for en rigelig
Ventilation i Sygeværelset, skal hermed dog ingenlunde være sagt, at
den Syge nogen Sinde tør lades uden Værn imod en blot middelstærk
Trækvind. Den væsenligste Forholdsregel imod Trækkens umiddel-
bare Virkning er at holde Patienten godt tildækket. Bliver det nød-
vendigt at blotte ham, skal man, navnlig hvis han er meget ømtaalig,
helst lukke Vinduerne saa længe eller skærme ham ved en spansk
Væg eller lignende.
Af Paabudet om, at Luften i Sygeværelset skal holdes ren, følger
ganske af sig selv, at man strengt maa undgaa alt, hvad der kan bidrage
til at fordærve den. Vi skulle i denne Henseende paapege nogle
Punkter, i hvilke den Syges Nærmeste gerne med stor Haardnakkethed
atter og atter forsynde sig. For det første gælder den nys givne For-
skrift, at der intet overflødigt maa findes i Sygeværelset, ikke alene
døde Ting men ogsaa Mennesker; thi jo flere Personer der opholder
sig i et Værelse, desto lettere fordærves selvfølgelig Luften derinde
ved deres Udaandinger. Derfor skulle alle Besøg indskrænkes til det
mindst mulige ikke alene i Tal men ogsaa i Varighed; undertiden
maa de jo af andre Grunde overhovedet helt forbydes, saaledes f. Eks.,
som vi tidligere have omtalt, ved smitsomme Sygdomme (se Kapi-
tel XIV).
Hermed er samtidig givet, at Sygestuen aldrig maa være Opholds-
sted for Dyr, der visselig i ingen Henseende ere til Gavn for Renlig-
heden. Paa Hundes, Kattes og Fugles Selskab bør Patienten altsaa