Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

 Sygeværelsets Varmegrad. give Afkald. At vi endvidere finde Anledning til at paabyde en øje- blikkelig Bortfjernelse af den Syges Udtømmelser, kunde næsten synes komisk; dog er det maaske næppe overflødigt at minde om, at der herved ikke alene tænkes paa Stolgangen men ogsaa paa Urinen, hvis Opbevaring under Sengen i et aabent Kar er aldeles forkastelig, i det mindste skulde Karret dog forsynes med et Laag. At der ingen Mad- lavning maa foregaa i Sygeværelset, er allerede omtalt; hertil kan føjes, at det heller ikke maa benyttes til Tørring af Vadsketøj, da Ud- dunstningerne fra Tøj ot ere absolut skadølige. Om Luftens Forbedring, d. v. s. udi Indbildningen, ved Afbrænding af Røgelse have vi med- delt det fornødne i Kapitel XIII. Den passende Stue varme er for sengeliggende Patienter 15—17 0 C. (= 12—14° R.), for Patienter, som ere oven Senge om Dagen, mindst 20° G. (== 15° R.) og for Febersyge omtrent 15° C. (= 12° R.); Børn kræve noget højere Varme end Voksne. Som Regel vil det være fornuftigst at holde sig til disse Gennemsnitstemperaturer, men Forholdene kunne dog modførs, at man dols kan, dels skal gøis Undtagelser fra Reglen. Saaledes maa der f. Eks. tages tilbørligt Hen- syn til blodfattige Personers forøgede Trang til Varme, ligesom man bør skænke den Lidendes mulige Ønsker og hans Sædvaner fra de sunde Dage en vis Opmærksomhed. Har man imidlertid først udfun- det, hvilken Varmegrad der er den mest passende, skal man gøre sig al mulig Umage for at vedligeholde denne uforandret, da intet er mere ubehageligt for den Syge, end naar han i det ene Øjeblik har det smeltende varmt og i cl et næste maaske iskoldt; ja, lian bringes paa denne Maade endog i alvorlig Fare. I Betragtning heraf bør der i Sygeværelset ufravigeligt findes et Thermometer og lægges i Kakkel- ovnen, saa ofte som dette opfordrer dertil — hele Døgnet igennem. Ikke sjældent begaas den Fejl, at man fylder dygtigt i Kakkelovnen om Aftenen for at spare Arbejdet i Løbet af Natten, men herved foi- aarsages grumme nemt et betydeligt Spring i Temperaturen, idet Væ- relset gerne bliver koldt til om Morgenen, altsaa netop paa det Tidspunkt, hvor saavel det syge som det sunde Menneskes Legemsvarme er lavest og Varmetrangen saaledes størst. Aldeles forkastelig er den hæslige, men desværre endnu meget almindelige Uskik at holde en ligefrem tropisk Varme i Sygeværelset. Dette vil i heldigste Tilfælde være ensbetydende med at lægge den stakkels Patient paa Pinebænken og kan ikke undskyldes; thi den Tro, at Varmen skulde kunne forjage Sygdommen, røber rent ud sagt en 23*