Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Den Syges Trang til Ro. 359 Det siger sig selv, at der maa vises denne Ejendommelighed skyldigt Hensyn, hvis man ikke vil udsætte sig for at forværre den bestaaende Sygdom. Den i Kapitel XV, Sd. 293 foreskrevne Regel: »Ro fremfor alt« gælder derfor ikke alene i den paa hint Sted fremdragne Betyd- ning, men maa ogsaa indstændigt paalægges alle dem, som færdes i Sygeværelset. Rigtignok er der sjældent Anledning til at bebrejde Publikum Mangel paa Hensyn ti] de Syge i denne Henseende; oftere er man maaske tilbøjelig til at gaa til den modsatte Yderlighed, men da ogsaa en overdreven Ængstelse for at forstyrre ubetinget virker skadeligt, vil det næppe være overflødigt at give nogle Antydninger af den Vej, som i Almindelighed maa anses for den rette. Enhver, som ser uhildet paa Forholdene, vil indrømme, at det vel maa anses for en Umulighed at bringe, om vi saa maa sige, Dødens Stilhed til at herske i et Sygeværelse. Heldigvis er en saa- clan Yderlighed heller aldrig nødvendig. Hvad det i Virkeligheden nærmest kommer an paa, er at afværge enhver pludselig og uventet Støj, medens mere regelmæssige, jævnt vedvarende Lyde, f. Eks. Lar- men fra en stærkt befærdet Gade i en Storby, ere mindre skadelige, da den Syge temmelig hurtigt vænner sig til disse. Ved ethvert al- vorligere Sygdomstilfælde skal man derfor straks sætte Port- og Dør- klokker ud af Funktion og samtidig ved Opslag anmode de Besøgende om at melde sig ved at banke paa Døren. Alle Hængsler og Laase skulle efterses og smøres, saa at de virke lydløst, og naturligvis maa den iøvrigt altid forkastelige Uskik at smække med Dørene aldeles ikke taales; man skal lukke dem ved at dreje paa Haandtaget og altid overbevise sig om, at de ikke springe op igen for maaske senere at blive slaaede i ved en Trækvind. En lignende Forsigtighed bør anvendes ved Vinduerne, som skulle være i fuldstændig Orden og aabnes og lukkes saa varsomt, at al Knalden og Klirren, hvorved der vilde foraarsages den Syge store Lidelser, fuldstændig undgaas. En- delig skulle Gardiner og Rullegardiner gøres saaledes fast, at de ikke kunne bevæge sig for Vinden, da deres Flagren generer den Syge føleligt baade igennem Synet og igennem Hørelsen. For sit personlige Vedkommende maa Sygeplejersken først og fremmest sørge for, at ikke hendes Klædning bliver en Kilde til For- trædelighed; raslende Silketøj, stivede Skørter, Underkjoler o. lg., knirkende Sko, stramt snørede Korsetter, der ved Bøjning og Drejning af Overkroppen frembringe en knagende Lyd, m. m., høre ikke hjemme i et Sygeværelse. At Hvinen, Skrigen og Trampen med Fødderne