Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Medicinens Indgivning. 365 cinen stygt, lader man ham bagefter skylle Munden, og kan han ikke dette, maa Sygeplejersken viske den ud for ham med en fugtig Klud. En vanskelig Opgave er det at overvinde den Modvillie, som Patienten undertiden paa en meget eftertrykkelig Maade viser imod at indtage Medikamenter. Her gælder det for Sygeplejersken om at være den Syge aandeligt overlegen, saa at hun formaar at bringe ham til For- nuft ved Venlighed parret med Strenghed; thi med Magt kommer hun i Almindelighed ikke langt, undtagen maaske ved Smaabørn. Under- tiden hænder det, at en Syg beholder Medicinen i Munden for at spytte den ud, saa snart han mener, at man ikke længer iagttager ham; i et saadant Tilfælde tvinger man ham til at synke den ved at faa ham til at tale. Flydende Medikamenter skulle før Indgivningen ikke alle behandles ens; nogle af dem taale nemlig at rystes, andre ikke. Det førstnævnte gælder om det overvejende Flertal, hvoraf igen nogle, de saakaldte Rystemiksturer, endog skulle rystes meget stærkt. Herom er der vel undertiden gjort en Bemærkning paa Etiketten, men det rigtigste er dog, at Plejersken i alle Tilfælde lader sig give mundtlig Anvisning af Lægen. Naar det ovenfor er sagt, at Lægens Forskrifter med Hensyn til Medicinens Indgivning skulle følges blindt efter Ordlyden, maa dette selvfølgelig ikke opfattes saaledes, at der forlanges en aldeles maskin- mæssig Punktlighed. Til Eksempel vil vel ingen Sygeplejerske være saa taabelig at give et Brækmiddel, naar en stærk Opkastning har fundet Sted af sig selv, eller at vække en sovende Patient for at lade ham tage et Sovemiddel. Om Natten plejer man i det hele taget, for saa vidt Patienten sover, at undlade alle Forholdsregler, altsaa ogsaa Indgivningen af Medicin, thi Søvnen er noget saa uvurder- ligt og velgørende for den syge Organisme, at den for ingen Pris maa afbrydes, hvis Lægen da ikke af bestemt Aarsag giver udtrykkeligt Paabud om det modsatte. De indvortes Lægemidlers væsenligste Former ere Miks- turer, Draaber, Pulvere og Piller. Ved Miksturer (Blandinger) förstaas tyndflydende Medikamenter, der i Almindelighed indvindes ved Blanding af Vædsker alene eller disse i Forbindelse med opløselige, faste Stoffer, men som dog ogsaa (Rystemikstur) kunne være Vædsker, hvori der er blandet uopløselige Bestanddele; disse sidste synke ved Henstand til Bunds og maa der- for bringes til at fordele sig i Miksturen ved Rystning af denne, hver Gang den skal bruges. Den Mængde Mikstur, som Lægen beordrer