Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
Grundregler for Sygeplejen.
udbredte Hænder midt paa den ene af dem, knebent berøre hin-
anden. Naar Vandet skal fornyes, hvilket maa finde Sted en eller to
Gange om Ugen, bliver den Syge roligt liggende; man lader ganske
simpelt det gamle Vand løbe ud igennem Slangen ned i en Spand og
hælder derefter noget nyt ind; kun naar Puden er besmudset med
Udtømmelser, Blod el. lign., kan der være Anledning til at tage den
frem. Hirseavnepuderne kunne vi med god Samvittighed give
en varm Anbefaling, saa meget mere som de have den Fordel at
være billige. Ogsaa til ringformige Puder for Hælene ere Hirseavnerne
anvendelige. Glathaarede Dyreskind egne sig til at lægges umiddel-
bart under Ryggen; Haarene skulle visened imod Fodenden af Sengen.
En nærmere Omtale maa der endnu skænkes Medicinens Ind-
gi vn in g. I dette Punkt er Sygeplejersken henvist til blindt og med
den største Samvittighedsfuldhed at følge Lægens Forskrifter uden at
turde tillade sig nogensomhelst vilkaarlig Afvigelse fra disses Ordlyd.
I Henhold til den Maade, hvorpaa Medikamenterne bringes til at virke
paa Organismen, skelner man imellem indvortes og udvortes
Midler; ved de førstnævnte förstaas saadanne, som igennem Munden
føres ind i Fordøjelseskanalen, og disse forsyner Apotekeren ifølge
Lovens Bestemmelse med hvide Etiketter, medens de sidsnævnte bære
blaa Etiketter med Paaskriften »udvortes«.
Alle Medikamenter skulle opbevares paa et køligt Sted, navnlig
beskyttede imod direkte Sollys, og i ethvert Tilfælde bør de stilles
saaledes, at den Syge ikke kan naa dem. Den Plads i Sygeværelset,
hvor Plejersken afmaaler Medicinen, maa være tilstrækkelig lys til, at
hun tydeligt kan læse, hvad der staar skrevet paa Etiketten; thi kun
naar hun hver Gang paa denne Maade overbeviser sig om, at hun
har den rette Sort i sin Haand, kan hun være sikker paa at undgaa
en Forveksling, en Hændelse, der under visse Omstændigheder kan
være meget farlig, og som i Tidernes Løb desværre ikke sjældent har
afstedkommet dødbringende Forgiftninger. Aldrig skal man i saa Hen-
seende stole paa Følelsen; thi hvor let kunde ikke en anden Person,
som i et eller andet Ærinde har været inde i Værelset, tilfældigt have
forandret Glassenes Stilling. Og lige saa lidt tør man lade sig lede af
sin Lugtesans, da denne jo ofte selv ved en ganske ringe Forstyrrelse,
f. Eks. en almindelig Snue, kan vise sig upaalidelig, ja maaske være
helt udslukt-
Naar den Syge skal have sin Medicin, støtter man ham paa
samme Maade, som naar han skal spise eller drikke; smager Medi-