Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
364 Grundregler for Sygeplejen. udbredte Hænder midt paa den ene af dem, knebent berøre hin- anden. Naar Vandet skal fornyes, hvilket maa finde Sted en eller to Gange om Ugen, bliver den Syge roligt liggende; man lader ganske simpelt det gamle Vand løbe ud igennem Slangen ned i en Spand og hælder derefter noget nyt ind; kun naar Puden er besmudset med Udtømmelser, Blod el. lign., kan der være Anledning til at tage den frem. Hirseavnepuderne kunne vi med god Samvittighed give en varm Anbefaling, saa meget mere som de have den Fordel at være billige. Ogsaa til ringformige Puder for Hælene ere Hirseavnerne anvendelige. Glathaarede Dyreskind egne sig til at lægges umiddel- bart under Ryggen; Haarene skulle visened imod Fodenden af Sengen. En nærmere Omtale maa der endnu skænkes Medicinens Ind- gi vn in g. I dette Punkt er Sygeplejersken henvist til blindt og med den største Samvittighedsfuldhed at følge Lægens Forskrifter uden at turde tillade sig nogensomhelst vilkaarlig Afvigelse fra disses Ordlyd. I Henhold til den Maade, hvorpaa Medikamenterne bringes til at virke paa Organismen, skelner man imellem indvortes og udvortes Midler; ved de førstnævnte förstaas saadanne, som igennem Munden føres ind i Fordøjelseskanalen, og disse forsyner Apotekeren ifølge Lovens Bestemmelse med hvide Etiketter, medens de sidsnævnte bære blaa Etiketter med Paaskriften »udvortes«. Alle Medikamenter skulle opbevares paa et køligt Sted, navnlig beskyttede imod direkte Sollys, og i ethvert Tilfælde bør de stilles saaledes, at den Syge ikke kan naa dem. Den Plads i Sygeværelset, hvor Plejersken afmaaler Medicinen, maa være tilstrækkelig lys til, at hun tydeligt kan læse, hvad der staar skrevet paa Etiketten; thi kun naar hun hver Gang paa denne Maade overbeviser sig om, at hun har den rette Sort i sin Haand, kan hun være sikker paa at undgaa en Forveksling, en Hændelse, der under visse Omstændigheder kan være meget farlig, og som i Tidernes Løb desværre ikke sjældent har afstedkommet dødbringende Forgiftninger. Aldrig skal man i saa Hen- seende stole paa Følelsen; thi hvor let kunde ikke en anden Person, som i et eller andet Ærinde har været inde i Værelset, tilfældigt have forandret Glassenes Stilling. Og lige saa lidt tør man lade sig lede af sin Lugtesans, da denne jo ofte selv ved en ganske ringe Forstyrrelse, f. Eks. en almindelig Snue, kan vise sig upaalidelig, ja maaske være helt udslukt- Naar den Syge skal have sin Medicin, støtter man ham paa samme Maade, som naar han skal spise eller drikke; smager Medi-