Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Jordemodervæsenet. 375 1, At betjene clen Fødende i Fødslen og Barselkvinclen i hendes Bar- selseng, sørge for det nyfødte Barns Pleje, undersøge Kvinder med Hensyn til Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af Svangerskab eller om foregaaet Fødsel, sætte Klyster, tage Vandet fra Kvinder, aarelade, sætte Igler og Blodkopper, foretage Indsprøjtninger i de kvindelige Kønsorganer, efter en Læges Anvisning anlægge Moderkranse og andre Bandager for kvindelige Kønsorganer, efter en Læges Anvisning undersøge ikke svangre Kvinder. Ud over dette ro aa hun aldeles ikke give sig af med Sygebehandling. (Det vil ikke være overflødigt at henlede Opmærksomheden paa den almindeligt udbredte Antagelse, at Jordemødre have Indsigt i Sygdommene i de kvindelige Kønsorganer og ere i Stand til at give Raad for disse; denne Antagelse beror paa en Misforstaaelse og afstedkommer sikkert ofte megen Skade for de Paagældende.) 2, Naar en Jordemoder kaldes til en Fødende i clen By eller Kommune, hvor hun praktiserer, og de fornødne Befordringsmidler ere til Stede, er hun forpligtet til straks at følge Kaldet, hvis hun ikke har lovlig For- hindring. 3, Hun maa ikke forlade clen Fødende, før Fødslen af saavel Barn som Efterbyrd er tilendebragt og der ikke mere er Fare for Blødning efter t øds- len. Er en Læge til Stede, retter hun sig i Alt efter hans Anordninger. 4, Jordemoderen kan give Anvisning med Hensyn til Barnets Pleje i den første Tid efter Fødslen. (Hendes Kendskab til Smaabørns Er- næring og Sygdomme i et senere Afsnit af det første Leveaar anses af mange for saa stor, at hendes Hjælp ogsaa ofte søges i dette Tidsrum, hvilket maa erklæres for en beklagelig Misforstaaelse.) 5, Jordemoderen kan ikke nægte at betjene en fødende Kvinde, der lider af smitsom Sygdom. Opstaar Barselfeber eller anden smitsom Sygdom, som let kan forplantes ve'd Jordemoderen, har denne uopholdelig at sende Melding til Stads- eller Distriktslægen. Udførlig Oplysning om Jordemødres Forhold overfor smitsomme Sygdomme findes Side 238. 6, Det er Jordemoderen forbudt at udfritte den Fødende eller Svangre om, hvem der er Fader til hendes Barn. Hun skal iagttage den strengeste Tavshed med Hensyn til Svangerskab og Fødsel hos Kvinder, som ønske, at dette skal holdes hemmelig, med mindre der opstaar Formodning hos hende om, at en Forbrydelse er udført eller tilsigtet, i hvilket Tilfælde hun skal anmelde Sagen til Politiel eller Embedslægen. 7, Paa Landet har Jordemoderen at syne og skrive Dødsattest for dødfødte Børn. I Byerne fordres Dødsattester saavel fra Jordemoder som fra Læge. 8, Der er ved Lov fastsat takstmæssig Betaling for Jordemoderens Gerning som Fødselshjælperske. Dog er det hende ikke forment at tage, hvad mere der godvillig maatte blive ydet hende; men det er ikke tilladt hende selv at anmode om saadant, og ethvert Forsøg paa, naar hun kaldes til Fødslen eller under denne, at erholde Tilsagn om højere Vederlag, er hende strengt forbudt.