Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Sundhedsvedtægter.
Sundhedsvedtægter.
Af alle Love vedrørende Sundhedsplejen er ingen saa vigtig som
Loven om Sundhedsvedtægter. De for hele Landet gældende sanitære
Lovbestemmelser, hvilke ville komme paa Omtale i det følgende, om-
fatte nemlig kun forholdsvis faa af de Omraader, hvor det sociale Liv
kommer i Berøring med Sundhedsplejens Fordringer; paa alle andre
Punkter, saasom Drikkevandsforsyningen, Bortfjernelsen af Affaldsstoffer
fra boligerne, Tilvejebringelsen af sunde Næringsmidler, vilde der
herske fuldstændig Frihed for den enkelte til at indrette sig, som han
lystede, hvis ikke der eksisterede Sundhedsvedtægter. Disse udarbejdes
for hver Kommune for sig efter Kommunens eget Initiativ, indeholde
Reglei, som supplere de almindeligt gældende Sundhedslove og skabe
en sanitær Myndighed (Sundhedskommissionen), som indenfor
vedkommende Kommunes Omraade sørger for, at Vedtægterne over-
holdes. Naar saadanne Vedtægter have faaet Justitsministeriets Sank-
tion, have de Lovskraft, men hvis en Kommune er misfornøjet med
sin Vedtægt, kan den bestemme, at de eller de Regler skulle fjernes
af Vedtægten fra el bestemt Tidspunkt, eller ganske ophæve hele Ved-
tægten. Indførelsen af Sundhedsvedtægter er altsaa en
frivillig Sag, som Staten overlader til det private Initiativ, ikke en
tvungen Sag. Mange mene, at tvungne Sundhedsvedtægter vilde
xæie el stort Gode for Samfundet, og der er talt meget baade for og
imod denne Anskuelse. Alle ere dog enige om, at Indførelsen af gode
Sundhedsvedtægter ad Frivillighedens Vej vilde være det bedste, thi i
deres Fremkomst ad denne Vej ligger der en Garanti for, at Befolk-
ningen har forstaaet deres Betydning og er beredt til at arbejde med
paa deres Overholdelse, en Garanti, som Fremkomsten ad tvungen
Vej ikke i og for sig byder.
Siden 1858, da den første Lov om Sundhedsvedtægter fremkom,
ei det med Undtagelse af det sidste Tiaar gaaet langsomt med Ind-
førelsen af Sundhedsvedtægter. Blandt Byerne stode Ærøskøbing
og Marstal i lange Tider med hei’ostratisk Berømmelse som de
eneste Byer, der ikke havde Sundhedsvedtægter, men i 1893 kom
der endelig Sundhedsvedtægt i Ærøskøbing; af Landkommunerne
havde ved Udgangen af 1894 omtrent Halvdelen Sundhedsved-
tægter. Disse ere imidlertid meget ulige fordelte paa de forskellige
Egne af Landet, thi medens næsten alle Landkommuner i Frederiks-
borg og Præstø Amter have Sundhedsvedtægter, findes disse i Maribo