Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

376 Sundhedsvedtægter. Sundhedsvedtægter. Af alle Love vedrørende Sundhedsplejen er ingen saa vigtig som Loven om Sundhedsvedtægter. De for hele Landet gældende sanitære Lovbestemmelser, hvilke ville komme paa Omtale i det følgende, om- fatte nemlig kun forholdsvis faa af de Omraader, hvor det sociale Liv kommer i Berøring med Sundhedsplejens Fordringer; paa alle andre Punkter, saasom Drikkevandsforsyningen, Bortfjernelsen af Affaldsstoffer fra boligerne, Tilvejebringelsen af sunde Næringsmidler, vilde der herske fuldstændig Frihed for den enkelte til at indrette sig, som han lystede, hvis ikke der eksisterede Sundhedsvedtægter. Disse udarbejdes for hver Kommune for sig efter Kommunens eget Initiativ, indeholde Reglei, som supplere de almindeligt gældende Sundhedslove og skabe en sanitær Myndighed (Sundhedskommissionen), som indenfor vedkommende Kommunes Omraade sørger for, at Vedtægterne over- holdes. Naar saadanne Vedtægter have faaet Justitsministeriets Sank- tion, have de Lovskraft, men hvis en Kommune er misfornøjet med sin Vedtægt, kan den bestemme, at de eller de Regler skulle fjernes af Vedtægten fra el bestemt Tidspunkt, eller ganske ophæve hele Ved- tægten. Indførelsen af Sundhedsvedtægter er altsaa en frivillig Sag, som Staten overlader til det private Initiativ, ikke en tvungen Sag. Mange mene, at tvungne Sundhedsvedtægter vilde xæie el stort Gode for Samfundet, og der er talt meget baade for og imod denne Anskuelse. Alle ere dog enige om, at Indførelsen af gode Sundhedsvedtægter ad Frivillighedens Vej vilde være det bedste, thi i deres Fremkomst ad denne Vej ligger der en Garanti for, at Befolk- ningen har forstaaet deres Betydning og er beredt til at arbejde med paa deres Overholdelse, en Garanti, som Fremkomsten ad tvungen Vej ikke i og for sig byder. Siden 1858, da den første Lov om Sundhedsvedtægter fremkom, ei det med Undtagelse af det sidste Tiaar gaaet langsomt med Ind- førelsen af Sundhedsvedtægter. Blandt Byerne stode Ærøskøbing og Marstal i lange Tider med hei’ostratisk Berømmelse som de eneste Byer, der ikke havde Sundhedsvedtægter, men i 1893 kom der endelig Sundhedsvedtægt i Ærøskøbing; af Landkommunerne havde ved Udgangen af 1894 omtrent Halvdelen Sundhedsved- tægter. Disse ere imidlertid meget ulige fordelte paa de forskellige Egne af Landet, thi medens næsten alle Landkommuner i Frederiks- borg og Præstø Amter have Sundhedsvedtægter, findes disse i Maribo