Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Sundhedsvedtægter. 377 Amt kun i 16 pCt. af Landkommunerne, i Ringkøbing og Viborg Amter endog kun i 2—3 pCt. Nu er vel en Kommunes Forpligtelser overfor Sundhedsplejens Krav ikke afgjorte med at indføre en god Sundheds- vedtægt; tilbage staar det lige saa vigtige at skaffe den overholdt, og her rejser Uvidenhed, Ladhed og gamle Fordomme, pekuniære og uved- kommende Interesser tidt saa store Skranker, at Sundhedsvedtægten bliver et dødt Bogstav; men har man Vedtægten, er det første Skridt dog gjort. Fælles for Indholdet af alle Sundhedsvedtægter er Bestemmelsen om Dannelsen af en kommunal Myndighed, som skal vaage over, at Vedtægten overholdes, Sundhedskommissionen. Ved Valget af Medlemmer til denne tages der langtfra altid tilbørligt Hensyn til Nødvendigheden af sagkyndig Assistance fra Læger og Teknikere, ja mange Steder paa Landet forbigaas netop disse til alle fornuftige Menneskers Forbavselse. At i Byerne Formandsposten i Sundheds- kommissionen i Reglen lægges i Hænderne paa Politimesteren eller Byfogden, Embedsmænd, der som oftest ere stærkt optagne af deres Embedsgerning og aldeles ikke besidde hygiejnisk Sagkundskab, maa anses for meget uheldigt. At Sundhedsvedtægterne paa de forskellige Steder i øvrigt ere af et meget forskelligt Indhold af Hensyn til lokale Forhold, behøver næppe at siges. I. de mere omfattende finder man dog mer eller mindre strenge Bestemmelser vedrørende følgende Hovedpunkter: Drikkevandsforsyningen. Hvor der ikke findes Vandled- ninger — og dette er som bekendt Tilfældet i de fleste (c. 2/g) af vore Byer og i næsten alle Landkommuner — er det af største Vig- tighed, at Drikkevandet sikres mod Forurensning fra oven (aabne Brønde, utæt Brønddække, Vask af snavset Linned ved Brønden) eller Tilløb af Overfladevand, der siver gennem en uren Jordbund (Nærhed af Latriner, Møddinger). Renovationsvæsenet. At fjerne alle Ekskrementer og Affalds- stoffer fra Nærheden af de menneskelige Boliger til saadanne Steder, hvor de kunne destrueres kunstigt eller ved Naturens Hjælp, er en af Hygiejnens Hovedopgaver. Som bekendt er man her i Landet, endog i Hovedstaden, langt fra Idealet. I de fleste Byer har man dog ved Hjælp af Sundhedsvedtægterne faaot Bugt med Latriner indrettede efter »Grubesystemet« og gjort Brugen af »Tøndesystemet« obligato- risk. I en enkelt Provinsby, som altsaa i denne Henseende er forud for Hovedstaden, har man indført Vandklosetter. Kun i et Mindretal