Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

378 Byggeforholdene. af Byerne findes et System af lukkede, underjordiske Kloakledninger, og i endnu færre Byer er Udførslen af Nat- og Dagrenovationen ord- net efter fornuftige Principer paa Kommunens Bekostning. Skadelige Næringsveje. Her tage de gode Sundhedsvedtæg- ter dels Sigte paa saadanne, som medføre stor Urenlighed (f. Eks. Svinehold) eller ved Røg, skadelige Uddunstninger, ilde Lugt eller paa anden Maade besvære de omboende, dels i Forbindelse med Fabriks- lovgivningen (se i det følgende) paa saadanne, som udsætte vedkom- mende Arbejderes Sundhed for større Fare. I en Del lige saa vigtige hygiejniske Forhold, Byggeforhold, Kon- trol med Fødemidler, Omsorg for Plejebørn og Fattige, Foranstaltninger mod smitsomme Sygdomme, Begravelsesvæsenet, støtte Sundheds- vedtægterne sig til fælles Lovbestemmelser eller specielle Vedtægter, hvorfor disse Forhold hver for sig behandles i det følgende. Byggeforholdene. Naar undtages særlige Bestemmelser vedrørende Indretningen af Sko- ler og Fattighuse (hvilke ere ret mangelfulde), Bestemmelser angaaende Husenes Tækning med Tegl i Købstæderne og under visse Forhold paa Landet (fremtvungne af Brandassuranceselskaberne), haves her i Landet ingen almindeligt gældende Lovbestemmelser om eller Regler for, hvor- ledes private eller offenlige Bygninger skulle indrettes. Heller ikke i Sundhedsvedtægterne kommer i Reglen dette for Sundhedstilstanden saa vigtige Punkt paa Omtale. Derimod eksisterer der for samtlige Bykommuner og en Del Landkommuner specielle Bygningslove eller Bygningsvedtægter, gældende for hver enkelt Kommune og af meget forskelligt Indhold. Den mest omfattende er Bygningsloven for Kø- benhavn med Frederiksberg, der giver Bestemmelser angaaende Gader- nes Brede, Husenes Højde, Forholdet mellem det bebyggede Areal og Gaardspladsens Størrelse, de Fordringer, der skulle stilles til de Væ- relser, som ere bestemte til Beboelse, Indretningen af Retirader, Pis- soirer, Afløbsrør og meget andet; tillige lægger den københavnske Sundhedsvedtægt megen Myndighed i Hænderne paa Sundhedskommis- sionen i alle Sager angaaende Husenes Overbefolkning og Brugelighed til Beboelse. Ved Affattelsen af Bygningslove og -Vedtægter er der og vil der altid være Strid mellem de sanitære og økonomiske Interesser. Hensynet til disse sidste gør, at man i Landets Hovedstad ikke er videre, end at 25,000 Københavnere maa bo i Lejligheder paa ét Værelse.