Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

396 Sagregister. heldigste Tid for Frilufts-, 210; — Anordningen af, ved Børn, 110 flg, 209, 211. Badethermometer,se Lægether- mometer. Bagdelen hos Smaabørn, Rens- ning af, 111. Bagepulver, Liebigs, 22. Bagerier, om Tilsyn med, 380. Bakterier som Sygdomsvæk- kere, 171; — deres Former og Livsytringer, 171; — Stav-, 171; — Kugle-, 171; — Skrue-, 171; — pathogene, 173; — Saar-, Afb., 180; — hvorledes de overføres, 177 flg.; — hvorledes de bekæmpes, 223 flg.; — Renlighed som Mid- del imod, 224; — mekaniske Midler imod, 227. Bakteriologiens Betydning, 173, 174. Baldrian, Værd som Husmid- del, 268. Bantingkur, 277. Barn, se Børn. Barndommen, Disposition til Sygdom i, 141 flg. Barnefødslen, Renlighedsfor- anstaltninger før og ved, 238, 239; — danske Lovbe- stemmelser vedrørende, (se Jordemodervæsenet),374,375. Barselfeber, fremkaldt ved Saarbakterier, 181; — frem- kaldt ved Saprophyter, 193; — overført ved Jordemode- ren, 238; — Forebyggelse af, 237 flg., 239. Barselkoner, passende Diæt for, 64; — deres Skiften af Linned, 224, 225; — Feber hos, 278. Barselperioden, Sengelejets Nødvendighed i, 295; — Va- righeden af, 296. Barselsengen, se Barselperio- den og Barnefødslen. Beefstealc å la Tartare, 43; — Farer ved Nydelsen af, 222. Beeftea, Tilberedning af, 44. Begravelsesvæsenets Ordning i Danmark, 391 flg. Beklædning, dens Betydning for Organismen, 76 flg.; — Valg af Stof til, 87, 88; Klæ- dernes Form, 88 flg.; deres Tryk paa Legemet, 89; Kvin- dedragtens Anbringelse, 91, 92; — af Hovedet, 92; — af Halsen, 93; — af Kroppen og Armene, 93; — af Fød- derne, 93 flg.; — Barnets, 99 flg.; — i dens Forhold til Hærdningen, 208 flg.; — Soldaternes,208; — Orlogs- matrosernes, 209; —iSengen, den Syges, 362. Beklædningsstofferne, deres al- mindelige Egenskaber, 85; deres Varmeafgift, 85, 86; deres Farves Betydning, 88; Uld, Silke, Bomuld, Lærred, 86 flg.; Jäger’,äk Normalstof, 87; Lahmann’sk Bomulds- stof, 87. Belladonna, første Hjælp ved Forgiftning med, 329. Belysning, naturlig og kun- stig, 81 flg.; — hvorledes man bedømmer dens Stjrke, 81, Afb., 80; — elektrisk, 83; — Sygeværelsets, 356. Belysningsgas, Eksplosionsfa- ren ved, 83; — første Hjælp ved Kvælning med, 308 flg. Belysningsstoffer, Sammenlig- ning imellem de forskellige, 81 flg Benbrud, Forholdsregler ved, 293, 294, 318. Benklædernes Fastgørelse hos Drenge, 100. Beretning til Lægen om den Syges Forhold, 367 flg. Beruselse som Sygdomsaarsag, 153. Besvimelser, Hovedets An- bringelse ved, 297; — meka- niske Midler til Hævelse af, 298; — første Hjælp ved, 320 flg. Betændelse, Aarsagerne til, 179; — i Brysterne hos Die- givende, Forebyggelse af, 241. Betændelses- eller Saarbakte- rier, Afb., 180. Bevidstløshed, se Besvimelser. Bind, Tryk ved Hjælp af, til Fremme af Blodkredsløbet, 89, 90, 297; — hvorledes de omvikles, 297; — Arm-, 293, Afb., 294. Bistik, første Hjælp ved, 317. Blaabær som Husmiddel mod Diarré, 270. Blaabærvin som Husmiddel mod. Diarré, 27J. Biandet Kost, hvorfor den bør foretrækkes, 38. Blinde, offenlig Omsorg for, i Danmark, 382. Blodet som Fødemiddel, 19; — Sammensætningen af, graf, fremst., 32 Blodaareknuder, første Hjælp ved Beskadigelse af, 336. Blodaarerne eller Venerne, Blodstrømningen i, 289; — Fremskyndelse af Kredsløbet i, ved Tryk med Bind, 89, 9C, 297. Blodbylder (Furunkler), Aar- sagen til, 180, Blodforgiftning (Pyæmi), 179, 181 ; — Faren for, ved Smaa- saar, 237. Blodgang, Aarsagen til, 191; — Forebyggelse af, 250; — offenlig Behandling af, 386. Blodkarsystemet og dets Funk- tion, 288 flg. Blodkredsløbet hos Mennesket, 288 flg. Blodløshed, akut, Anvendelse af en Aarepresse ved, 292; — i Hjernen, Hovedets An bringelse ved, 297. Blodløshed, kunstip, til Stands- ning af Blødninger, 291; — som Hjælpemiddel ved akut Blodløshed, 292; — som første Hjælp ved forgiftede Saar, 292. Blodskud eller Hekseskud, Be- . handlingen af, med Varme- midler, 286; — med Svede- kur, 287. Blodstyrtning, Synkning af Is- stykker ved, 284; — første Hjælp ved, 319. Blodtab, stærke, Anvendelse af en Aarepresse ved, 292. Blodunderløbning, Aarsagen til, 322; — Forholdsregler ved, 323. Blomkaals Værd som Nærings- middel, 24. Blommebrændevin som Hus- middel ved Svækkelsesan- fald, 273. Blæreormen eller Tinten som Sygdomsaarsag, 168. Blødagtiegørelse af Organis- men, Farerne ved, 207. Blødning: fra de indre Orga- ner, Anvendelse af Kulde- midler ved, 284; — fra ud- vortes Saar, Forholdsregler ved, 288; — Kendemærker paa de forskellige Arter, 290; — fra en Pulsaare, Stands- ning af, 290 flg., 332 flg.; —■ Vedligeholdelse af, ved for- giftede Saar, 298. Boldspillets Betydning som Muskeløvelse, 120. Boligen: Udtørring af Væg- gene i, 68; — Overfyldning af, 70; — Anordning af Væ- relserne i, 70; — Luften i, 70, 71; — Ventilationen i, 71 flg ; — Kakkelovnsvarmen som Ventilationsmiddel i, 73; — Opvarmning af, 77 flg., 212; — Thermometrets Anbrin- gelse i, 77, 78; — naturlig og kunstig Belysning af, 80 fl«.; — Renholdelse af, som Desinfektionsmiddel, 225; — danske Lovbestemmelser om Bygningen af, 378. Bomuldsstoffernes Egenskaber, 86, 87. Bomuldstraadens Elasticitet, 87. Bouillon, Tilberedning af, 43; — dens Næringsværdi, 44; — passende Varmegrad for, 51; — som Middel mod Ap- petitløshed, 275; — i Syge- diæten, 348. Borsyre: som Konserverings- middel, 218; — som antisep- tisk Middel, 236. Brandbylder, Aarsagen til, 180. Brandsaar, se Forbrændinger. Brusebadet eller Douchen, An- ordningen af, 108; — som Hærdningsmiddel, 211; se iøvrigt Bade. Brusepulver som Husmiddel, 268. Bryst- og Bugindvoldene, Kor- settets Indflydelse paa, Afb., 89. Brysterne hos Diegivende, Be- tændelse i, 241; — Kensning af, 223.