Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

400 Sagregister. Indpodning, 254; se endv. Hundebid. Hus, se Bolig. Husapotekets passende Sam- mensætning, 266 flg., 302. Husgeraad, Forgiftning med, 159; — Desinfektion af, 389. Husmidler, deres Berettigelse, 260; — passende Valg af, 266 flg.; — indvortes, 268; — udvortes, 268, 269; — diæ- tetiske, 269 flg. Hvedebrød, dets Næringsværdi og Fordøjelighed, 21 flg.; — Sammensætningen af, graf, fremst., 33; —som Sygekost, 349. Hvedemel, dets Værd som Næ- ringsmiddel, 21; — dets Sam- mensætning, graf, fremst., 33. Hvepsestik, første Hjælp ved, 317. Hvidvin, passende Varmegrad for, 50. Hvile og Arbejde, om Betyd- ningen af, 116 flg. Hygiejne eller Sundhedspleje, om Udviklingen af den mo- derne, 3; — dens Veje og Maal, 4, 5; — almindelig, 6 flg. Hygiejniske Forholdsregler ved smitsomme Sygdomme, navnlig Skarlagensfeber og Difteri, 255 flg. Hygiejnisk Therapi, 264 flg. Hysteri, 146. Hændernes Beklædning, 93, 209. Hængning, første Hjælp ved, 307. Hæmorrhoidalblødning, første Hjælp ved, 337. Hærdning: eller Blødagtiggø- relse?, 207; — ved Klæde- dragtens Anordning, 208,209; — med koldt Vand, 209 flg.; — af Smaabørn, 211. Hævelser, Forebyggelse af, ved Omvikling af Bind, 297. Immunitet (Uimodtagelighed for Smitte), hvad der för- staas ved, 174, 176; — Til- vejebringelse af, ved Kunst, 262. Indaandings-(Inhalations-)-Ap- paratet og dets Anvendelse. 283. Indgivning af Medicin, Frem- gangsmaaden ved, 364 flg. Indgnidning af udvortes Me- dikamenter, 367. Indpodninger mod Hundegal- skab og andre Sygdomme, 254; (se endv. Vaccination). Indsmøring, Fodtøjets, 97. Indvolde, Dyrenes, som Føde- middel, 19; — Korsettets Indvirkning paa Kvindens Bryst- og Bug-, Afb., 89; — Forholdsregler ved Beskadi- gelse af Underlivets, 322, 323, 336. Indvoldsorme som Sygdoms- vækkere, 165; — Midlerimod, 22. flg. Infektion, se Smitte. Infektionssygdomme, se smit- somme Sygdomme. Infektiøse Sygdomsaarsager, 164 flg.; — Forholdsregler imod, 221 flg. Insektstik, første Hjælp ved, 317. Irrigator, se Udskylningsappa- rat. Is, hvad der fordres af god, 27; — Middel til at forskaffe sig god, 272; — Forgiftning med, 272; — som Middel mod Opkastning, 272 ; — som Husmiddel, 284, 285 ; — hvor- ledes den sønderdeles, 285. Isposen og dens Anvendelse, 284, 285. Isskab, Nytten af et, i Hus- holdningen, 217. Isolationslokaler, Sygehuse- nes, 384. Isolering af Syge: hvorfor den er nødvendig, 230; — ved Kolera, 244; — ved Skarla- gensfeber og Difteri m. fl., 255; —Sygehusenes Lokaler til, 384. Jager’sk Normaluld, 87. Jenner, Opfinder af Vaccina- tionen, 252. Jodoformgaze, om Anvendel- sen af, 237 ; — i Husapoteket, 302. Jodoformkollodium, om An- vendelsen af, 237; — i Hus- apoteket, 302. Jordbunden som Sygdoms- kilde, 178. Jordemodervæsenets Ordning i Danmark, 374. Jordemødre, Sundhedskolle- giets Vejledning for, 238 flg.; — deres Pligter og Omfanget af deres Forretninger, 374 375; — deres Betaling, 375; — Trængendes fri Benyttelse af, 381. Kaal, dens Værd som Nærings- middel, 24; — Sammensætn. af, graf, fremst., 33; — Til- beredningen af, 47. K ffe, som Nydelsesmiddel, 34; — dens passende Varmegrad, 50; — om Misbrug af, 158; — som Middel imod Hjerte- svækkelse, 273. Kaffesurrogat, 163. Kakao som Nydelsesmiddel, 34. Kakkelovne, de forskellige, 79 ; — de bedste til Sygeværelser, 356. Kakkelovnsvarmens Betydning for Ventilationen, 73. Kalisæbe, dens Egenskaber og Anvendelse, 104. Kalorier, se Varmeenheder. Kalvebrissel som Sygekost, 348. Kalvekødets Tilberedning, 45. Kamille, dens Værd som Hus- middel, 268. Kamillethe, om Indaanding af Dampene fra, 283. Karbolsyre, som Desinfektions- middel, 228, 229, 387; — om Anvendelse af, under Epide- mier, 247, 248, 388; — første Hjælp ved Forgiftning med, 331. Karbolvand, Tilberedning af, 228, 387; — om Anvendelse af, se Karbolsyre. Kartofler, deres Værd som Næ- ringsmiddel, 25; — Sammen- sætningen af, graf, fremst., 33; — deres Tilberedning, 46; do. til Syge, 349. Kasein eller Ostestof, 16. Kastanier, spiselige, deres Værd som Næringsmiddel, 2G. Kataplasma, se Grødomslag. Kaviar, dens Værd som Næ- ringsmiddel, 20 ; — som Mid- del mod Appetitløshed, 275. Kefir (Mælkevin) i Sygediæten. 347. Kemikalier, Fødemidlernes Konservering med, 218; — som Helbredelsesmiddel, 261. Kemiske Bestanddele, Lege- mets, 7. Kemiske Sygdomsaarsager, 151 flg.; — Forholdsregler imod, 213 flg. Kirkegaardsforholdenes Ord- ning i Danmark, 393. Kirsebærbrændevin som Hus- middel ved Svækkelsesan- fald, 273. KirsebærsVærd som Nærings- middel, 26. Klimakteriske Periode, den, Tiden for dens Indtræden, 141; — som Sygdomsaarsag, 144. Klipfisk, 45; — Sammensætnin- gen af, graf, fremst., 32; — et billigt Fødemiddel, 39. Kloge Koner, se Fuskeri i Lægekunsten. Klor, Røgning med, som Des- infektionsmiddel, 229. Klorkalk som Desinfektions- middel under Epidemier, 247, 248, 387 flg. Klornatrium, se Kogsalt. Kloroformforgiftning, første Hjælp ved, 328. Klyster, se Lavement. Klystersprøjten, Forbud mod Brugen af, 280. Klædedragt, se Beklædning. Klæderne, Desinfektion af, 227, 247, 249, 388 flg. Klædningsstoffer, se Beklæd- ningsstoffer. Knokkelbrud, Forholdsregler ved, 293, 294; — første Hjælp ved, 318. Kogekar, Forgiftning ved, 159, Kogekunstens Betydning, 41. 42, 273, 274. Kognak: som Nydelsesmiddel 31; — som Husmiddel ved. Svækkelsesanfald, 273; — i Sygdomstilfælde, 347, 350. Kogning og Stegning, Madens 40, 41; — dens fysiologiske