Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sagregister.
407
— Vejrligets Indflydelse paa,
138; — Helbredelsesanstalter
for, 242; — som smitsom Dyre-
sygdom (Perlesyge), 175, 182,
183.
Tyendets Sygdom, Husbondens
og Tyendets Forhold under,
381.
Tyfus, se Underlivstyfus.
Tyfusbacillen, Afb., 189.
Tygning, Madens, Regler for, 48.
Tykmælk, 16; — om Nydelsen
af, 194; do., under Svanger-
skabet, 64.
Tændernes: Betydningfor For-
døjelsen, 48; — Pleje, 116;
do. hos Børn, 116.
Tæpper, stukne, som Overlag
i Sengen, 99.
Tørstfornemmelsen, om Til-
fredsstillelse af, 9.
Udflod hos Syge, Beretning til
Lægen ojn, 369.
Udluftning som Desinfektions-
foranstaltning, 388; se iøvr.
Ventilation.
Udtømmelser, Desinfektion af
Syges, 229, 388.
Udtørring, Boligens, 68 flg.
Udskylning af Munden efter
Maaltiderne og om Morge-
nen, 115.
Udskylningsapparatet og dets
Anvendelse, Afb., 2f0 flg.
Uimodtagelighed for Sygdom
(Immunitet), hvad der för-
staas ved, 174, 176; — kun-
stig, 252.
Uld som Beklædningsstof, 86
flg.; — til Underbeklædning,
87, 88.
Uldtraadenes Elasticitet, 87.
Ulykkestilfælde, første Hjælp
ved pludselige, 304 flg.
Underbeklædningsstoffer, 87,
88.
Undergrund, Boligens, 66.
Underlivet, første Hjælp ved
Kvæstning af, 323.
Underlivskolik, Varmen som
Middel imod, 286.
Underlivstyfus, en Infektions-
sygdom, 188; — Forholdsreg-
ler imod, 248; — gratis Ho-
spitalsbehandling af, 386; —
offenlig Behandling af, 386.
TTndertaille med Knapper til
Fastgørelse af Kvindedrag-
ten, 92.
Vaccination, Beviser paa Nyt-
ten af, 252; — Forholdsreg-
ler ved, 253.
Vadsketøj, Desinfektion af, ved
smitsomme Sygdomme, 226,
256, 388, 389.
Vadskning, Legemets Rensning
ved, 103 flg.; — af Pattebørn,
111; — af Syge, 357.
Vadskninger, kolde, som Hærd-
ningsmiddel, 211.
Valle, 16.
Valmueolie som Flusmiddel,269.
Vand som Bestanddel af det
menneskelige Legeme, 7, 9;
— som Næringsmiddel, 9,27;
— som Rensningsmiddel, 103
flg ; — sotn nervegtyrkende
Middel, 105, 111, 112; —
koldt, hvorledes det virker
paa Legemet, 105, 106; —
varmt, hvorledes det virker
paa Legemet, 106; — koldt,
som Hærdningsmidde], 209;
se endv. Drikkevand.
Vanddamp, se Damp.
Vand og Sæbe som Rensnings-
middel for Huden, 104, for
Boligen, 224.
Vandfilter, Chamberlains, 228,
Afb., 227.
Vandkure, forcerede, Faren
ved, 263.
Vandpibe, Nargileh, 157.
Vandpuder som Middel imod
Liggesaar, 363.
Vandskræk hos Hunde, se
Hundegalskab.
Varme som Desinfektionsmid-
del, 226 flg.; som HusmiddeJ,
284 flg.; (se endv. Kogning,
Legemsvarme og Stuevarme).
Varmeapparater, 78 flg.; —
Central-, 80.
Varmebækkener, om Brugen af,
285.
Varmeenheder (Kalorier), Næ-
ringsstoffernes Værdi udtrykt
i, 14; — Alkoholens Værdi
udtrykti, 28; — Organismens
daglige Forbrug af, 36.
Varmegrad, Spisernes og Drik-
kenes passende, 49 flg.; —
det menneskelige Legemes,
76, 277; — Stuernes passende,
77; — Soveværelsets pas-
sende, 212; — Sygeværelsets
passende, 355.
Varmemaaling, ee Maaling.
Varmestene, om Brugen af, 285.
Vaselin som Husmiddel, 269.
Veneriske Sygdomme, fri Ho-
spitalshiælp ved, 385.
Vildt, Tilberedning af, 45; —
„haut-gout“ hos, 216; (se
endv. Kød).
Vin som Nydelsesmiddel, 29;
— passende Varmegrad for,
50; — som Husmiddel ved
Svækkelsesanfald, 273; —
som Sygedrik, 350.
Vinaand, se Alkohol.
Vindretningen, Boligens For-
hold til, 68.
Vindruernes Værd som Føde-
middel, 26.
Vinduerne, den rigtige Anord-
ning af, 81; — som Ventila-
tionsmiddel, 74, 75; — Aab-
ningen af, i Sygeværelset,
353, 354.
Vitriololie, se Svovlsyre.
Vegetabilske Fødemidler, 20
flg.; — graf. Fremst. af deres
Sammensætning, 33; — deres
Tilberedning, 46.
Vegetarianere, hvorledes de
skulle bedømmes, 37, 38.
Vejrligets Indflydelse paa
Sundheden, 149, 206.
Ventilationen, Grundsætnin-
gerne for, 71 flg.; — i hvilket
Omfang den er fornøden, 71,
72; —■ Murenes og Vægbe-
klædningens Forhold til, 72,
73; — Kakkelovnsvarmens
Betydning for, 73, 74; — Dø-
renes og Vinduernes Betyd-
ning for, 74; — Tagets Betyd-
ning for, 75; — i Sygeværel-
set, 353.
Vogne, Desinfektion af, 389.
Voks som Belysningsstof, 81,82.
Vægbeklædningens Forholdtil
Ventilationen, 73.
Væggenes Udtørring, 68, 69.
Værelser, Desinfektion af, 389';
se iøvr. Bolig og Sygevæ-
relse.
Zoonoser, se smitsomme Dyre-
sygdomme.
Æbler, deres Værd som Føde-
middel, 26; — Sammensætn.
af, graf, fremst., 33.
Æblevin, som regulerende Mid-
del under Svangerskabet, 61.
Æderi (Polyphagi), 276, 277.
Æg, deres Værd som Fødemid-
del, 20; — Sammeneætn. af,
graf, fremst., 32; — Tilbered-
ningen af, 4.6; — som Syge-
kost, 348; — Konservering
af, 218; — Forgiftning med,
218.
Æggehvidestof som Bestanddel
af det menneskelige Legeme,
7; — Organismens Behov af,
10.
Æggehvidevand som Husmid-
del ved Diarré, 270; do. ved
Opkastning, 272; — Tilbered-
ningen af, 270.
Ægteskab, almindelige Hensyn
ved Stiftelsen af, 196 flg.; —
imellem Slægtninge, Farerne
ved, 197.
Ærter, deres Værd som Næ-
ringsmiddel, 23, 24; — Sam-
mensætn. af, graf, fremst, 33;
— deres Tilberedning som Sy-
gekost, 349; (se endv. Bælg-
frugter).
Æselsmælk som Næringsmid-
del for Pattebørn, 59.
Æther som Rusmiddel, 268, 302.
Ætiologi, hvad der förstaas ved,
132.
Ætsende Stoffer, første Hjælp
ved Forbrænding med, 325.
øjenbetændelse, Forebyggelse
af Nyfødtes, 251 flg.
Øjnene, Fjernelse af fremmede
Legemer fra, 315.
01 som Nærings- o? Nydelses-
middel, 30; — Sammensætn.
af, graf, fremst., 33; — pas-
sende Varmegrad for, 50.
Ørerne, Rensning af, hos Smaa-
børn, 111; — Fjernelse af
fremmede Legemer fra, 315.
Østers, deres Værd som Føde-
middel, 19, som Sygekost, 348.