Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Dieperiodens Varighed. 57 saaledes maa forløbe, sover det, og der er da, for saa vidt Moderens Bryster have Mælk nok, intet til Hinder for, at det kan faa sin natur- lige Næring, saa snart det vaagner og giver sin Sult tilkende ved at skrige. Den gamle Skik, at man i de første 24 Timer ikke giver Barnet andet end Kamille- eller Fennikelthe eller Sukkervand er alt- saa meningsløs; kun naar Barselkonen er saa svag, at der er bydende Nødvendighed for at vente med Dien, giver man det fore- løbig noget Sukkervand med en lille Tilsætning af Mælk. løvrigt gælder, at det den første Dag maa have Bryst to til tre Gange, den anden Dag seks Gange og derefter gennemsnitlig syv Gange daglig, saaledes, at man lægger det til Brystet regelmæssig hver 2.—3. Time — den første Maaned hele Døgnet igennem, men efter dennes Udløb kun i Tiden fra Kl. 6 Morgen til Kl. 10 Aften, hvorved der altsaa om Natten bliver et Tidsrum af 8 Timer, i hvilket det ingen Næ- ring faar. Den, der virkelig mener det alvorligt med sit Barns Velfærd, kan ikke holde sig for strengt til denne Anordning, der støtter sig paa videnskabelige Grundsætninger og er prøvet ved praktisk Erfaring, og Afvigelser fra den hævne sig da i Reglen ogsaa bittert. Det spæde Barns Mave og Tarm ere uendelig følsomme Oi’ganer, ikke alene overfor kvalitative, men ogsaa overfor kvantitative Misgreb; de ere ind- rettede paa at modtage Mælk, og isser Maven er saa at sige justeret til en bestemt Mængde; hvad der gaar derudover, kan den ikke magte. Ved et normalt Maaltid, der varer omtrent 20 Minutter, tilføres der den saa meget, at dens Virksomhed dermed ikke vil være tilende- bragt før efter de foreskrevne 2—3 Timers Forløb, og først da kan man uden Betænkning fylde den paany. Med denne Forklaring er Staven uden videre brudt over den hæslige Uskik at lægge et Barn til Brystet, saa snart det skriger; dette maa kun ske, hvis Anled- ningen virkelig er Sult; i modsat Tilfælde maa man søge efter Aar- sagen til dets Uro og vil som oftest ogsaa finde den; mange Gange er Barnets Skrigen foranlediget af, at det har faaet for meget at spise. Til den natlige Faste vænner et sundt og nogenlunde kraftigt Patte- barn sig let og det endog hyppigt allerede i den første Maaned. Og denne Fastetid kommer det siden dobbelt tilgode, da en uforstyrret Søvn fornuftigvis maa have en gavnlig Virkning paa den ammende ogsaa med Hensyn til Mælkeafsondringen. Hvor længe der skal vedblives med den naturlige Ernæring, kan naturligvis ikke bestemmes mecl en Dags Nøjagtighed; i Alminde-