Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Ammen og den kunstige Ernæring. 59 Afvænningen kan enten ske pludseligt eller gradvis; det sidste er uden Spørgsmaal baade behageligst og heldigst saavel for Moderen som for Barnet. Hvis det lader sig gøre, skal man absolut undgaa at foretage den i de varme Maaneder og i Tandbrudsperioden; iøvrigt gaar man frem paa den Maade, at der i Løbet af 12—14 Dage hver anden Dag gives Bryst en Gang mindre end Dagen forud, og i Stedet sættes der da Komælk’, blandet med Bygsuppe (2 Dele Komælk og 1 Del Bygsuppe). Naar Afvænningen er tilendebragt, gaar man efte,r- haanden over til ren Mælk og fra denne til andre Fødemidler. Er en Moder forhindret i selv at die sit Barn, har hun kun Valget imellem Ammen og den kunstige Ernæring. Ved An- tagelsen af en Amme maa Lægen selvfølgelig altid tages med paa Raad, da en kyndig og samvittighedsfuld Undersøgelse af hendes Sundhedstilstand er nødvendig, hvis man vil undgaa Faren for, at der paaføres Barnet en eller anden alvorlig Sygdom. At en fuldkommen sund, kraftig Amme er det bedste, man kan vælge til at erstatte en sund Moder, ganske særlig, hvis det paagældende Barn er svageligt, vil næppe nogen bestride. Men naar Forholdene — som det de tusinde Gange er Tilfældet — forbyde at vælge denne bedre Udvej, nødes man altsaa til at benytte den anden af de to nævnte. Spørgsmaalet om, hvorledes den kunstige Ernæring skal være beskaffen, er stadigt brændende blandt Lægevidenskabens Dyr- kere, og dets Besvarelse følges, da det ogsaa har en saa stærkt frem- trædende praktisk Side, med stor Interesse baacle af Landbrugere og i industrielle Kredse. Saa meget staar imidlertid fast, at Dvrenes Mælk er det eneste, som kan være en formaalstjenlig Erstatning for Moderbrystet; de tidligere saa yndede og af Fabrikanterne for en Del endnu stærkt reklamerede Surrogater for Mælken — fornemmelig Børnemelet — have viist sig ikke at svare til Hensigten; højst kunne de anbefales som Tilsætning eller til Brug lejlighedsvis i Syg- domstilfælde. Det er indlysende, at den Mælk, cler ligner den menne- skelige mest i kemisk Henseende, bedst maa kunne erstatte denne, og da Æslet s nu er den, som kommer den nærmest, maatte den jo egenlig være selvskreven. Man har ogsaa virkelig i nogle Byer, f. Eks. Paris og Amsterdam, oprettet specielle Anstalter med det Formaal at skaffe den Indgang, har ogsaa f. Eks. i store Plejestiftelser i Paris set overordenlig Nytte af Æselsmælk; men gennemgaaende er dog Æslet for lidet udbredt til, at det kan faa nogen nævneværdig Betydning i det her behandlede Forhold.