Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Ventilationens Grundsætninger. 71 formigt Legeme, der i ren Tistand bestaar af Ilt og Kvælstof samt dertil indeholder mere eller mindre Vanddamp og en ringe Mængde Kulsyre (højst 0,5 pro Mille). Dens Betydning for Organismen ud- trykkes allerbedst med de Ord: »Som Fisken i Vandet lever Mennesket i Luften«; et Menneske kan taale baade at sulte og tørste hele Dage igennem, men næppe et Minut er det i Stand til at undvæie Luften. Medens den ene af dennes to Hovedbestanddele, Kvælstoffet, kan be- tragtes som fuldstændig uvirksom, er den anden, Ilten, stærkt med- virkende ved alle kemiske Processer i Legemet; denne er det, der nærer den stadige Forbrænding af Æggehvidestof, Fedt og Kulhydrater, veel dens Hjælp er det, at disse Stoffer omdannes til simplere For- bindelser, fortrinsvis til Kulsyre og Vand. Man er derfor berettiget til at betragte ogsaa den som et Næringsstof, kun med den Forskel fra de andre, at cl en gaar sin egen Vej igennem Lungerne di- rekte over i Blodet, til hvilket hine fra Fordøjelseskanalen overføres med Lymfen. Den fysiologiske Proces, ved hvilken Luften sættes i Forbindelse med Legemets indre Organer, kalder man som bekendt Aancledræt- tet; dette deler sig i to adskilte Akter, nemlig Ind- og Udaandingen, hvoraf den første besørger Ilttilførslen, medens den sidstnævnte tjener til at befri Organismen for alle gas- og dampformige Udskilninger. I Lungerne finder der altsaa en fortsat Ombytning af Luftarter Sted paa den Maade, at der modtages Ilt og samtidig afgives fortrinsvis Kulsyre og Vanddamp. Da denne sidste fremstaar veel en Fordampning fra Blodet, er der, da al Fordampning binder Varme, med Udaandingen forbunden et bestandigt Varmetab for Legemet. Tænker man sig nu, at et Menneske levede i en fra Yderver- denen hermetisk aflukket Atmosfære, saa vilde ufravigeligt dennes Ilt efterhaanden blive helt opbrugt og erstattet af Kulsyreluft, opfyldt med Vanddamp, og den paagældende maatte saaledes efter kortere eller læn- gere Tids Forløb dø ved Kvælning. Vil man undgaa dette, maa man altsaa sørge for, at den ved Udaandingen forandrede, eller, som man fra et hygiejnisk Standpunkt uden videre tør sige, fordærvede Luft stadig fornyes. Og dette ør det, der sker ved den saakaldte Ven ti la tion, hvorved man- med eet Ord betegner alle naturlige og kunstige Foranstaltninger, der virke til Fornyelse af Stueluften. En Forestilling om, hvad der udkræves, for at Luften i Væ- relserne stadig kan holde sig ren, faar man, naar man erfarer, at et voksent Menneske i 24 Timer ind- og udaander omtrent 9000 Liter