Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

76 Regulering af Legemsvarmen. ganismens Velbefindende afhænger af en altid ensartet Legemstem- peratur; hverken om Vinteren eller om Sommeren, hverken i Nor- dens isnende Kulde eller i Sydens glødende Varme plejer den hos det sunde Menneske at overskride 38 Gr. eller gaa ned under 37 Gr. C. Det normale Gennemsnit er 37,5 Gr. G. (= 30 Gr. R.), hvorfra der altsaa i Reglen kun maa afviges en halv Grad til hver Side. Denne vidunderlige Bestandighed under de allerforskelligste ydre Vilkaar sikres vel i Principet ved Organismens egen regulatoriske Evne, men kræver dog nødvendigvis at støttes ved kunstige Midler, af hvilke Opvarmning og Beklædning ubetinget ere de vigtigste. Kilden til Varmen i Legemet er den kemiske Omdannelse af de med Føden indtagne Næringsstoffer, Varmeafgiften sker efter fysi- kalske Love ved Ledning, Udstraaling og Vandfordampning. Tænker man sig nu, at Talen var om at bringe et Varmeapparat til at vedlige- holde en bestemt Temperatur i et eller andet Rum, saa vilde der her- til aabenbart forbruges mere Brændsel i koldt end i mindre koldt Vejr og man vilde (ved at omgive Rummet med en godt eller en slet ledende Beklædning) have det i sin Magt henholdsvis at forøge eller formindske Varmetabet. Noget ganske lignende er Tilfældet for Organismens Vedkommende. Om Vinteren og i kolde Klimater er Trangen til Næring forholdsvis stor, og man fortærer med Forkærlig- hed fede Spiser — Eskimoen drikker som bekendt til Stadighed Lever- tran —, kort og godt, man vælger Fødens Kvantitet og Kvalitet med en Forøgelse af Varmeenhederne for Øje, medens man om Sommeren og i Troperne gaar den modsatte Vej. — Varme afgives der dels gen- nem Lungerne, dels og fortrinsvis gennem Huden (igennem sidstnævnte ti Gange saa megen som igennem hine). Da nu Blodopfyldningen i Huden ved en uvilkaarlig Nervevirksomheds Indflydelse lynsnart af- tager ved Afkøling og tiltager ved Opvarmning, og Blodet jo er Legemsvarmens Bærer, reguleres Varmeafgangen fra Legemsoverfladen altsaa ganske automatisk. Men, som sagt, ved egne Midler er Organismen ikke engang i den tempererede, endsige i den kolde Zone i Stand til at vedligeholde en uforandret Varmegrad, og man nødes derfor til at ty til Stue- varmen og Klædedragten, uden hvilke Menneskene i de fleste Lande meget hurtigt vilde gaa til Grunde. Den umiddelbare Genstand for disse hygiejniske Forholdsregler er det i Legemets Varmehushold- ning vigtigste Organ, Huden, der, idet den bringer Følelsen af Kulde til Bevidstheden, saa at sige opfordrei’ til at benytte dem. Rigtignok