Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD TIL FØRSTE UDGAVE
Hidtil har Beskrivelsen af de forskellige Gas- og Vædskemotorer
fundet Plads i sammentrængt Form i Maskinlærebøgerne mellem andre
Drivmaskiner til Udrettelse af nyttigt Arbejde; disse Motorers Anvendelse,
og da navnlig deres Benyttelse til Fremdrift af Fartøjer, er imidlertid nu
saa almindelig, at Udgivelsen af en Lærebog, udelukkende omfattende
deres Indretning, Virkemaade og Betjening, maa anses for betimelig.
I nærværende Lærebog vil findes omtalt saavel de her i Landet og
da særligt i vor Fiskerflaade i stor Udstrækning benyttede Petroleums-
motorer med Tændhoved- eller Tændrørtænding som saadanne typiske
Benzinmotorer, der særligt finder Anvendelse i Lystfartøjer, Kapmotor-
baade m. fl. samt endvidere forskellige Sugegas- og Brændtrykmotorer,
idet disse, selv om de endnu ikke kan siges at være ud over Forsøgs-
stadiet som Fremdrivningsmotorer for Skibe, utvivlsomt have Fremtiden
for sig til dette Formaal.
Foruden selve Motorerne med deres Igangsætnings- og Omstyrings-
midler, Aksler, Skruer og andre Enkeltheder omfatter Beskrivelsen det
øvrige Tilbehør, saasom Tankene med deres Rørledninger, Tændmidlerne
med lav- og højspændt Strøm m. m., endvidere de hyppigst anvendte
Bremser til Bestemmelse af Motorers Hestekraft, forskellige Motorfartøjs-
typer o. s. v.
Det er Forfatterens Haab, at Bogen maa komme til Nytte for dem,
som har Tilsynet med eller Ansvaret for Driften af Motorer eller paa
anden Maade er interesserede i eller beskæftigede ved Motorer.
Lærebogen vil kunne benyttes ved Forberedelsen i Motorlære til den
Motorpasserprøve, som agtes indført samtidig med, at nye Eksaminer
for Maskinister træder i Kraft. Til Forstaaelsen af de Afsnit, som ved-
rører denne Prøve, er forudsat Kendskab til de almindelige Naturlove i
væsentlig samme Omfang som ved Maskinpasserprøven, derimod ikke
matematiske Kundskaber. For at Bogen kan fremtræde som et samlet
Hele er medtaget et Afsnit om Motorers Hestekraft, deres Økonomi og