Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 129 — Samtidigt bruges Vandkøling af Luften, hvorved det Arbejde, som medgaar til Samtrykket, bliver betydelig mindre end uden Køling. Vand- kølingen sker dels ved at lade Kølevand gennemstrømme Vandtrøjer uden om Pumpecylindre og i disses Endebunde, dels ved at anbringe Mellem- kølere ved Overgangen mellem Trinene samt Topkølere ved Luftafgangen; Kølerne bestaar af lige Rør (som en Kondensator) eller Spiraler, der gennemstrømmes af Trykluften, og som er omgivne af strømmende Køle- vand; dette afkøler Trykluften omtrent ned til Varmegraden før Sam- trykket i vedkommende Trin. Den Fugtighed, der særligt i Troperne findes i Luften til Søs, ud- skilles ved Samtrykket; man maa derfor jævnligt udblæse det opsamlede Vand fra Mellemkølere og Luftopsamlere (§ 308). Luftfordelingen til Pumpens Trin kan ske ved Glidere eller Ventiler; de førstnævnte kan have Trykventiler, der aabner sig, naar Luften i Pumpen har det fornødne Tryk. I Reglen foretrækkes enkeltvirkende Pumper, og hvert Trin har sædvanligt sinSuge- og Trykventil; disse er fjederbelastede og har fri Vandring. For at Pumpen kan arbejde godt, maa dens Ventiler og Stempler være tætte, og Enderummet have den rette Størrelse. Ofte afledes Trykluft fra et Mellemtrin til andre Formaal (§§ 151 og 166). Luftpumpens Ydeevne afpasses paa forskellige Maader: 1) Man kan ændre Luftens Indstrømningstryk; jo lavere dette er, des mindre bliver Ydeevnen ved samme Afgangstryk. Man udfører det ved at indstille paa et paa Lufttilgangen til Pumpen indskudt Spjæld eller en Ventil; herved bliver Luften mere eller mindre haartrukken, og dens Indstrømningstryk derfor mindre eller større; 2) man kan ændre Enderummets Størrelse, f. Eks. ved at sætte Rummet mellem Stempel og Pumpedæksel i Forbindelse med et Hulrum i dette; jo større Rummet gøres, des mindre Luft afgives ved samme Afgangstryk; Afpasningen sker ved en Reguleringsventil. Denne Ordning foretrækkes i Reglen for den under 1 nævnte, fordi Luften ikke opvar- mes saa stærkt; 3) man bruger Omløbsventiler. Denne Ordning kan benyttes f. Eks. paa den af Hovedmotoren trukne Højtryksluftpumpe, nævnt under 1 i § 147. Arbejder i et Toskrueskib begge Pumper, behøver hver af dem kun at levere Indblæsningsluft til sin Hovedmotor. For at lette Pumpens Arbejde findes der derfor omtrent paa Luftpumpeslagets halve Længde en Aabning, førende til et med en Omløbsventil forsynet Omløb til Sugeventilen (§ 176). Er Omløbsventilen aaben, begynder Samtrykket ikke, før Stemplet har lukket for Aabningen. Skal derimod een Højtryksluftpumpe levere A. H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 9