Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 136 — ved Hjælp af en Opfyldningsventil, der er en dobbeltsædet Ventil (Fig. 3 a); med denne kan man lede Kraftolien enten til Tilgangskanalen i Ventil- huset eller til et Overflodsrør. I mindre Motorer erstattes denne Ventil af en Prøvehane eller Sætskrue. 157. Fig. IX, 4 viser den i Udlandet hyppigst anvendte Brændstof- ventil, som ogsaa har været benyttet herhjemme. Her ender Ventil- spindelen i en Naaleventil, som bevæges fra Forbrændingsrummet, naar Ventilen skal aabne. Forstøveren (Fig. 4 b) er som den i § 156 beskrevne, men der er til Ventilhusets nedre Ende fastskruet en Spreder, der sender Kraftolien i en kegleformet Taage ud i Forbrændingsrummet. Ventilspindelens øvre Ende er fastskruet i en Styreklods, som kan vandre i et Styr, der ved to Stativer er støbt i eet med Pakdaasen (Fig. 4 a). Til Styret er fastskruet Fjederhuset, i hvilket findes foroven en med Kontramøtrik forsynet Stilleskrue, der spænder mod den øvre Fjeder- skaal. Under en Skive, fastholdt paa Spindelen ved to Møtrikker, griber den gåffelformede Ende af en Vippearm, som tjener til at løfte Naale- ventilen mod Spiralfjederens Tryk. Løftehøjden er meget lille. Den svenske Forstøver (A/B Dieselmotorer, Stockholm) er vist i Fig. 17. Selve Forstøverlegemet er vist i Fig. 17 a, set udvendig fra; det har ind- vendige, særligt formede Kanaler, der baade i Spids- og Retvinkler fører paa langs af og gennem Forstøveren, hvorved der bibringes Kraftolien en spiralformet, hvirvlende Bevægelse. Fig. 17 b viser de med Kraftolie fyldte Gange, lige som Indblæsningen begynder. I Sprederen findes en Krans af fine Kanaler. 158. Igangsætningsventilen (Fig. IX, 13) aabner, ligesom de andre Ventiler, ind mod Forbrændingsrummet, og holdes op mod sit Sæde i Ventilhusets nedre Ende af en Spiralfjeder. Igangsætningsluften indføres gennem en Kanal forneden i Cylinderdækslet, og strømmer gennem Aab- ninger i Ventilhuset ind i Rummet over Ventilen. For at denne kan be- væges med Lethed, er Luftens Tryk paa den aflastet ved, at Ventil- spindelen har omtrent samme Diameter i sit Styr i Ventilhuset som selve Ventilen. Mod en Skaal paa Ventilspindelens øvre Ende trykker dens Vippearm. 159. Ventilbevægelsen til Firtaktmotoren maa være saaledes afpasset, at Ventilerne aabnes een Gang for hver to Omdrejninger af Motoren; Kamskiverne drejes altsaa y4 Omdrejning for hvert Stempelslag. De fire Cirkler i Fig. IX, 9 fremstiller Kamakslen og Kamskiverne, fra venstre til højre, for Brændstofventil, Udstødsventil, Luftventil og Igangsætningsventil; de lodrette Diametre svarer til Stemplets Stilling i Topdødpunktet, de vandrette til Bunddødpunktet. Det vil af Fig. 9 a ses, at Brændstofventilen aabnes lidt før Stemplets Topdødpunkt, medens Fig. 9 b viser, at Udstødsventilen aabnes, lidt før Arbejdsslaget er til Ende