Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 136 —
ved Hjælp af en Opfyldningsventil, der er en dobbeltsædet Ventil (Fig. 3 a);
med denne kan man lede Kraftolien enten til Tilgangskanalen i Ventil-
huset eller til et Overflodsrør. I mindre Motorer erstattes denne Ventil
af en Prøvehane eller Sætskrue.
157. Fig. IX, 4 viser den i Udlandet hyppigst anvendte Brændstof-
ventil, som ogsaa har været benyttet herhjemme. Her ender Ventil-
spindelen i en Naaleventil, som bevæges fra Forbrændingsrummet, naar
Ventilen skal aabne. Forstøveren (Fig. 4 b) er som den i § 156 beskrevne,
men der er til Ventilhusets nedre Ende fastskruet en Spreder, der sender
Kraftolien i en kegleformet Taage ud i Forbrændingsrummet.
Ventilspindelens øvre Ende er fastskruet i en Styreklods, som kan
vandre i et Styr, der ved to Stativer er støbt i eet med Pakdaasen
(Fig. 4 a). Til Styret er fastskruet Fjederhuset, i hvilket findes foroven en
med Kontramøtrik forsynet Stilleskrue, der spænder mod den øvre Fjeder-
skaal. Under en Skive, fastholdt paa Spindelen ved to Møtrikker, griber
den gåffelformede Ende af en Vippearm, som tjener til at løfte Naale-
ventilen mod Spiralfjederens Tryk. Løftehøjden er meget lille.
Den svenske Forstøver (A/B Dieselmotorer, Stockholm) er vist i Fig. 17.
Selve Forstøverlegemet er vist i Fig. 17 a, set udvendig fra; det har ind-
vendige, særligt formede Kanaler, der baade i Spids- og Retvinkler fører
paa langs af og gennem Forstøveren, hvorved der bibringes Kraftolien
en spiralformet, hvirvlende Bevægelse. Fig. 17 b viser de med Kraftolie
fyldte Gange, lige som Indblæsningen begynder. I Sprederen findes en
Krans af fine Kanaler.
158. Igangsætningsventilen (Fig. IX, 13) aabner, ligesom de andre
Ventiler, ind mod Forbrændingsrummet, og holdes op mod sit Sæde i
Ventilhusets nedre Ende af en Spiralfjeder. Igangsætningsluften indføres
gennem en Kanal forneden i Cylinderdækslet, og strømmer gennem Aab-
ninger i Ventilhuset ind i Rummet over Ventilen. For at denne kan be-
væges med Lethed, er Luftens Tryk paa den aflastet ved, at Ventil-
spindelen har omtrent samme Diameter i sit Styr i Ventilhuset som selve
Ventilen.
Mod en Skaal paa Ventilspindelens øvre Ende trykker dens Vippearm.
159. Ventilbevægelsen til Firtaktmotoren maa være saaledes afpasset,
at Ventilerne aabnes een Gang for hver to Omdrejninger af Motoren;
Kamskiverne drejes altsaa y4 Omdrejning for hvert Stempelslag.
De fire Cirkler i Fig. IX, 9 fremstiller Kamakslen og Kamskiverne,
fra venstre til højre, for Brændstofventil, Udstødsventil, Luftventil og
Igangsætningsventil; de lodrette Diametre svarer til Stemplets Stilling i
Topdødpunktet, de vandrette til Bunddødpunktet. Det vil af Fig. 9 a ses,
at Brændstofventilen aabnes lidt før Stemplets Topdødpunkt, medens
Fig. 9 b viser, at Udstødsventilen aabnes, lidt før Arbejdsslaget er til Ende