Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 138 —
Maalestok vist i Fig. 12; under den øverste Fjederskaal findes en Melleni-
]ægsring, hvis Tykkelse bestemmer Fjederens Tryk. Med Møtrikken paa
Yderenden af Ventilspindelen kan man lette Ventilen; Møtrikken fast-
holdes af en Kontraskrueprop, som hindrer den i at skrue sig ud og
falde af. Ventilen aabner sig, naar det indvendige Tryk stiger til en
vis Grænseværdi, f. Eks. P/2 Gange Forbrændingstrykket.
Kølevandet gennemstrømmer Hjælpemotorens Vandtrøjer forfra agter-
efter; det tilføres fra de samme Kølevandspumper, som leverer Kølevand
til Hovedmotorerne (§ 180).
161. Krumtapmekanismen. Hjælpemotorer har Trunkstempler (Fig. IX, 1);
Stempelringene har Stiftstyr; sædvanligt er der 5 foroven og ved Stempel-
trunkens nedre Ende yderligere en Stempelring; denne sidste hindrer
Cylinclerolien i at flyde ud af Cylinderen.
Trunkpinden er anbragt omtrent paa Midten af Stemplet; dette er
meget dybt af Hensyn til Optagelse af Sidetrykket, og forneden er der
til en Krave paa det fastskruet Skærme, som skal hindre, at Smøreolie
fra det lukkede Krumtaphus stænker over paa Trunk og Cylinderslidflade.
Over Krumtapbugten er der ligeledes Skærme (Fig. 1 b).
Forbindelsesslangens Pander samt Hovedlejerne har Hvidtmetal-Slid-
flader. Saavel Hovedlejedæksler som Forbindelsesstængernes Spændestykker
er ikke saa svære som ved Dampmaskiner, fordi de ved enkeltvirkende
Motorer ikke skal optage Stempeltrykket.
Paa den ene Ende af Krumtapakslen findes et Svinghjul, der er
sværere, jo færre Cylindre Motoren har, for at Motoren kan dreje jævnt
rundt under Hjælpeslagene. I Svinghjulets Kant findes Tænder til Moto-
rens Haanddrejeapparat.
Som Regel har hver Cylinder samt Motorens egen Luftpumpe sin
Smørepresse e. 1. til Indførsel af Smøreolien til de indre Slidflader. I
Cylinderen presses Olien ind paa 4 forskellige Steder af Cylinderforingen
mellem f. Eks. 1ste og 2den Stempelring, naar Stemplet er i Bund, idet
Olien maa indføres saa lavt, at Aabningen ikke blottes.
Tryksmøring til de ydre Slidflader bruges altid. Fra den af Krum-
tapakslen trukne Trykoliepumpe, der kan være en Tandhjuls- eller
Kapselpumpe (Fig. IX, 1 b), presses Olien, der indsuges fra en særlig
Smøreolietank med Oliefilter, ind i en Hovedledning. Denne har Stikrør
til Hovedlejerne; i disses Pander findes en Rille, som fører Olien rundt
paa Slidfladen; fra Rillen gaar en Oliegang gennem Krumtapakslen,
Krumtaparmen og Krumtappinden til dennes Pander (Fig. 1 b); herfra
trykkes Smøreolien gennem den hule Forbindelsesslang og Trunkpind til
dennes Pander og gennem en Oliegang til Stempelhulhedens Underside
(§ 162). Forinden Hjælpemotoren sættes i Gang, fyldes Tryksmørings-
systemet mecl Olie ved Hjælp af en lille Haandpumpe.