Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 139 — Til Panderne paa Luftpumpens Trækstang omkring den excentrisk anbragte Tap paa Krumtapakslen tilføres Smøreolie som ovenfor. I de første Motorskibe var Hjælpemotorernes Tryksmøring knyttet til Hovedmotorernes; da det imidlertid ikke kan undgaas, at der ved Hjælpe- motorernes Trunkstempler forbrænder en Del Smøreolie, hvorved hele den i Kredsløbet deltagende Smøreoliemængde forurenes, holdes de to Tryksmøringssystemer nu uafhængigt af hinanden. 162. Stempelkøling. Den høje Varmegrad under Forbrændingen nødvendiggør særlige Foranstaltninger. For bedre at kunne taale For- brændingsflammen gøres Stemplet ofte skaalformet; med plan Top er det tilbøjeligt til at revne. Smaa enkeltvirkende Brændtrykmotorers Stempler kan holdes til- strækkeligt kølede ved deres Berøring med de af Vandtrøjens Kølevand kølede Cylindervægge samt af den indvendigt i Stemplet værende Luft. Vel vil et overhedet Stempel ikke medføre Førtænding, men det kan svække Delene og rive Slidfladerne. I Brændtrykmotorer over en vis Størrelse er imidlertid den fra For- brændingsrummet til Stempeltoppen overførte Varme saa stor, at Stemplet maa have kunstig Køling; er denne effektiv, og Stemplets Varmegrad derved begrænset, kan Spillerummet mellem Stempel og Cylinder gøres meget lille, hvorved det ønskede Samtrykforhold er sikret. Kølingen kan ske ved at indsprøjte eller cirkulere et Kølemiddel, Olie eller Vand, i Stempelhulheden (§ 170). Det fremgaar af Fig. IX, 1, hvorledes Hjælpemotorers Stempler køles af Tryksmøreolien. Undersiden af Stempeltoppen er forsynet med Ribber, der bidrager til Varmens Overførsel til Smøreolien; til en Krave paa Stemplets Inderside er fast- skruet over Forbindelsesslangens Trunkende et Dæksel, som kan fjærnes, naar Stempelhulheden skal efterses og renses. Den til Stempelhulhedens Underside tilførte Smøreolie (§ 161) har i Hulhedens Overside en Over- flodskanal, hvortil slutter et Afløbsror, der leder Smøreolien ned i Krum- tapgraven, og hvorfra den søger tilbage til Hjælpemotorens Smøreolie- tank; denne har en Kobberror-Køleslange. Undertiden har Hjælpemotorernes Stempler ikke kunstig Køling, det mellem Stempelhulheden og Dækslet dannede Hulrum er tilstrækkelig Isolation til Beskyttelse af Trunkpanderne mod Straalevarmen. 163. Ventilbevægelsen. Ventilerne i Cylinderdækslet er viste i Plan i Fig. IX, 1 c og 2 b, sete fra Siden Fig. 2a og fra Motorens Ende i Fig. 1 a. De bevæges gennem Vippearme af Kamskiver paa en Kamaksel, der ligger parallelt med Krumtapakslen ud for Toppe af Motoren. Vippe- armene er toarmede Vægtstænger af Staalstøbegods; de drejer om en faststaaende Aksel, baaren af Søjler paa Cylinderdækslet, og er anbragt ud for de Ventiler, som de skal bevæge. Vippearmenes ene Arm ender