Skibsmotorlære
Tekst

— 143 — samler hele Maskinen til en solid Konstruktion; ved hver Cylinder er der 4 af dem; deres øverste og nederste Møtrikker ses i Fig. 1 a. Som det vil fremgaa af det ovenanførte, er Stativerne afvigende fra den almindelige Praksis ved Skibsdampmaskinen; i denne er Drivtrykket ret stort under hele Slaget som en Følge af den store Fyldning; Side- trykket mod Styreplanet er derfor ogsaa stort; Stativerne, bærende Styreplanet, er af den Grund anbragte ud for Midten af Cylindrene, hvorved de op- og nedadvirkende Stempeltryk i de dobbeltvirkende Ma- skiner maa overføres gennem Stativerne til Midten af Bundrammens Længdevanger; herved kommer disse under Bøjning, medens Tværdra- gerne, hvorigennem Paavirkningerne overføres videre til Hovedlejerne, kommer under Vridning. I de danske Stormotorer er Drivtrykket kun særligt stort, naar Stemplet er tæt ved Toppen, medens det er forholdsvis lille, naar Stemplet er ved Midten af Slaget; Trykfladen behøver derfor ikke at være saa stor som ved Dampmaskiner og kan let optages af de mellem Stativerne anbragte Styreplaner. Den store Trækspænding derimod lader sig let optage og overføre gennem Stagboltene til de ud for Stativerne værende Hovedlejer, idet Afstanden mellem disse og Stag- boltene er meget lille. 168. Krumtapmekanismen. Da denne har et Styreplan, som op- tager Forbindelsesslangens Sidetryk, er Stemplet forholdsvis lavt; det maa slutte tæt til Cylinderen af Hensyn til den store Trykforskel; ved Stempelringene er der kun omkr. % til x/2 m m Spillerum mellem Cylinderforingen og selve Stempellegemet. Tæthed opnaas ikke ved at give Stempelringene en stærk Spænding; det er Trykket paa Ringenes Inderside i Forbindelse med det mellem Ringene værende Olielag, som sikrer Tætheden. For at dette kan være Tilfældet, maa saavel Stemplerne med deres Ringe som Cylindrene forfærdiges med største Omhu. Over Stempelringene er Stemplet svagt konisk, for at det her, hvor Varme- graden er højst, kan udvide sig lidt; ogsaa den nederste Del af Stemplet er en Ubetydelighed konisk, for at Stemplet ikke skal spænde for haardt- mod Foringen, dersom Krydshovedstyret skulde blive lidt slidt. Stempelstangen ender foroven i en Flange, som danner Stempel- hulhedens Underside, og er ved Tappe og Møtrikker samlet til Stemplet (Fig. X, 1). Forneden er Stempelstangen konisk til et tilsvarende Hul i Krydshovedet, og uden for dette er der en solid Møtrik (Fig. 8). Man bruger baade dobbelt og enkelt Styr for Krydshovedet, men hyppigst har det enkelt Styr; det har da en Slidsko, som glider op og ned i en Rende i Styreplanet, saaledes at Krydshovedet og Slidskoen har Form af et vandret T. Under Motorens Frembevægelse optages