Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 164 - arm en Tretrin Trykluftpumpe. Til- og Afgang for Skylleluften afpasses af en Rundglider, forsynet med Gangskiftningsapparat. Trykluftpumpens første Trin dannes af et Trunkstempel, der tillige tjener som Krydshoved for Skylleluftpumpen. De to andre Trin findes i en paa Motorens Bag- side anbragt Pumpe, hvis Stempler bevæges af en af Forbindelsestangen trukken Vuggearm. En sammensat Skylle- og Trykluftpumpe, hvor Lufttil- og afgangen for Skylleluftpumpen afpasses af en af en Excentrik trukken Rundglider, er vist i Fig. 15 (§ 188). Fig. 16 viser Carél-Motoren; her trækkes to dobbeltvirkende Skylle- luftpumper af de agterste Cylindre gennem Vuggearme; disse trækker ogsaa Kølevandspumperne; en Arm paa Krydshovedet trækker en Stem- pelkølepumpe. Den i Fig. 2 viste MAN-Motor (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg) har Skylleluftpumper med Trinstempler (§ 190). Luften kommer gennem Sugeventiler ind fra højre Side, medens Afgangen sker paa venstre Side gennem Trykventiler og Luftkøler til Skylleliift-Mellemkamret, der findes i Stativet. Skylleluftens Overtryk er omkr. 0,4 at. Oliekølerne bestaar af Metalcylindre med vandrette Kobberkølerør, fastloddede i deres Rørplader; gennem Rør til Kølernes Dæksler til- og afledes Kølevandet, som gennem- strømmer Kølerørene. 188. Gangskiftning kan indrettes paa to Hovedmaader: 1) man kan have to Sæt særskilte Kamme for Frem og Bak og en forskydelig Kamaksel, altsaa samme Princip som i Burmeister & Wains Hovedmotor, eller 2) man har kun et enkelt Sæt Kamme til begge Omdrejningsret- ninger og en Omstyringsvinklen indstillelig Kamaksel. 3) Man behøver ikke at føre Ventilbevægelsens Kamruller fri af Kam- skiverne under Kamakslens Forskydning i den i Krupp-Motoren m. fl. trufne Ordning. Her er mellem Frem- og Bakkamskiverne indskudt et cylindrisk Bælte, til hvilket hver Kam har en skraa Overgang; foregaar Kamakselforskydningen under Motorens Gang, vil Rullerne løbe op ad de skraa Overgange i en Art Skruelinie (Fig. XII, 7). Kamakslen er i Figuren vist i sin Midtstilling; forskydes den lidt til Frem eller Bak, vil Igangsætningsventilen indlade Igangsætningsluft, og Motoren gaar i Gang, medens Brændstofventilen først ved den videre Forskydning træder i Virksomhed. Skal Motoren gangskiftes f. Eks. fra Frem til Bak, maa man derfor først give Kamakslen den fulde Forskyd- ning, saa snart Motoren for Igangsætningsluft alene er begyndt at gaa Bak. Det vil endvidere ses, at der paa Ledningen for Igangsætningsluften maa være en Blokmekanisme, som først aabner for Luften, naar Kamakslen passerer Midtstillingen, thi ellers vilde Igangsætningsluften ved Begyndel-