Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 164 -
arm en Tretrin Trykluftpumpe. Til- og Afgang for Skylleluften afpasses
af en Rundglider, forsynet med Gangskiftningsapparat. Trykluftpumpens
første Trin dannes af et Trunkstempel, der tillige tjener som Krydshoved
for Skylleluftpumpen. De to andre Trin findes i en paa Motorens Bag-
side anbragt Pumpe, hvis Stempler bevæges af en af Forbindelsestangen
trukken Vuggearm.
En sammensat Skylle- og Trykluftpumpe, hvor Lufttil- og afgangen
for Skylleluftpumpen afpasses af en af en Excentrik trukken Rundglider,
er vist i Fig. 15 (§ 188).
Fig. 16 viser Carél-Motoren; her trækkes to dobbeltvirkende Skylle-
luftpumper af de agterste Cylindre gennem Vuggearme; disse trækker
ogsaa Kølevandspumperne; en Arm paa Krydshovedet trækker en Stem-
pelkølepumpe.
Den i Fig. 2 viste MAN-Motor (Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg)
har Skylleluftpumper med Trinstempler (§ 190). Luften kommer gennem
Sugeventiler ind fra højre Side, medens Afgangen sker paa venstre Side
gennem Trykventiler og Luftkøler til Skylleliift-Mellemkamret, der findes
i Stativet. Skylleluftens Overtryk er omkr. 0,4 at. Oliekølerne bestaar af
Metalcylindre med vandrette Kobberkølerør, fastloddede i deres Rørplader;
gennem Rør til Kølernes Dæksler til- og afledes Kølevandet, som gennem-
strømmer Kølerørene.
188. Gangskiftning kan indrettes paa to Hovedmaader:
1) man kan have to Sæt særskilte Kamme for Frem og Bak og
en forskydelig Kamaksel, altsaa samme Princip som i Burmeister & Wains
Hovedmotor, eller
2) man har kun et enkelt Sæt Kamme til begge Omdrejningsret-
ninger og en Omstyringsvinklen indstillelig Kamaksel.
3) Man behøver ikke at føre Ventilbevægelsens Kamruller fri af Kam-
skiverne under Kamakslens Forskydning i den i Krupp-Motoren m. fl.
trufne Ordning. Her er mellem Frem- og Bakkamskiverne indskudt et
cylindrisk Bælte, til hvilket hver Kam har en skraa Overgang; foregaar
Kamakselforskydningen under Motorens Gang, vil Rullerne løbe op ad
de skraa Overgange i en Art Skruelinie (Fig. XII, 7).
Kamakslen er i Figuren vist i sin Midtstilling; forskydes den lidt til
Frem eller Bak, vil Igangsætningsventilen indlade Igangsætningsluft, og
Motoren gaar i Gang, medens Brændstofventilen først ved den videre
Forskydning træder i Virksomhed. Skal Motoren gangskiftes f. Eks. fra
Frem til Bak, maa man derfor først give Kamakslen den fulde Forskyd-
ning, saa snart Motoren for Igangsætningsluft alene er begyndt at gaa Bak.
Det vil endvidere ses, at der paa Ledningen for Igangsætningsluften maa
være en Blokmekanisme, som først aabner for Luften, naar Kamakslen
passerer Midtstillingen, thi ellers vilde Igangsætningsluften ved Begyndel-