Skibsmotorlære
Tekst

— 166 — Man kan saaledes forbinde de to Dele af den tvedelte Mellemaksel med en Klokobling, hvor Spillerummet mellem dennes Kløer netop svarer til Kamakslens Drejning af Omstyringsvinklen. En saadan Klokobling er vist i Fig. 4. Naar Motoren skifter Omløbsretning, vil Kamakslen og dens Kamme automatisk blive stillet rigtigt for den ny Omløbsretning. En stærk Fjeder i et med Trykskiver og Ringe paa Koblingen anbragt Hus hindrer tilfældige Kræfter i at have Indflydelse paa Koblingens Stilling. Trykskiverne optager tillige det aksiale Tryk fra Mellemakslens Skruehjul. Det kan ved Igangsætningen ske, at Kammene til Igangsætningsventilerne er Omstyringsvinklen bagud i deres Funktion; disse Ventilers Fyldnings- vinkel vil altsaa være formindsket med Omstyringsvinklen, netop naar Kravet til disse Ventilers Virkning er størst. Er Omstyringsvinklen f. Eks. 300 og Fyldnings vinklen 100 °, vil den effektive Fyldnings vinkel i det Øjeblik, Motoren skal i Gang, kun være 100 — 30 ==-70 °; har Motoren kun 5 Cylindre, vil man altsaa ikke være sikker paa, at den gaar i Gang i enhver Stilling, fordi 5-70 < 360 °. Med de nævnte Vinkler maa Moto- ren altsaa have mindst 6 Cylindre (§ 190). En anden Maade er at længdeforskyde Mellemakslen, hvorved den ønskede Drejning opnaas ved den skæve Stilling af Tænderne i Skrue- hjulene, der derfor paa Mellemakslen maa være saa brede, at der ogsaa efter Forskydningen er et forsvarligt Indgreb mellem Hjulene. Denne Maade benyttes bl. a. i Fiat-Motoren (Torino). Den underste Ende B af Mellemakslen hviler i et Leje og har ved A et Par venstre- skaarne Skruehjul, af hvilke det ene er fastkilet paa Krumtapakslen O (Fig. 14). Den øvre Del C af Akslen er hul og følger med B ved en lang Not; paa denne Del af Akslen sidder et Stempel D, som kan paavirkes af Trykket i en Cylinder E. Akslens Overende bærer et Skruehjulpar F, der bringer den i Indgreb med Kamakslen; Hjulet paa C er særligt højt. Med Trykluft vil man kunne bestemme Akslen C’s Højdestilling. Under Akslen C’s Forskydning vil den søge at dreje sig, f. Eks. højre om, naar Trykluft indlades paa Stemplets Underside, men da denne Del af Mellemakslen maa følge Underdelen B, og Kamakslen lettere lader sig dreje end Krumtapakslen, vil Kamakslen blive drejet den ønskede Om- styringsvinkel. En sjældent anvendt Gangskiftningsmaade (A/B Dieselmotorer, Stock- holm og Patent Hesselmann, Firmaet Benz, Mannheim) er at benytte de to Skylleluftpumper, hvis Krumtappe danner Vinkler paa 90° med hinanden, ogsaa til Igangsætning, i det man leder Igangsætningsluften, afhængigt af den ønskede Omløbsretning af Motoren, til Skylleluftpumperne paa en saadan Maade, at, naar disse har arbejdet nogle faa Omdrejninger som Luftmotorer, kan Kraftolie sættes til Motoren. Gangskiftning sker ved Forskydning af Kamakslen, der kun har