Skibsmotorlære
Tekst

FØRSTE AFSNIT. Beskrivelse af Skibsmotoriet. 1. Forskellige Varmemaskiner. I. I alle Varmemaskiner d. v. s. Maskiner, hvis Evne til at ud- rette Arbejde beror paa Varmeudvikling, skyldes denne en Forbrænding af et Brændstof. Indgaar to Stoffer en kemisk Forbindelse under Udvik- ling af Lys og Varme, foregaar der en Forbrænding ; det ene Stof, f. Eks, Grundstofferne Kulstof, Brint og Svovl, er brændbart, det andet Stof, i Reglen Luftens Ilt, nærer Forbrændingen. Brændstoffers brændbare Hovedbestanddel er Kulstof og Brint; under Forbrændingen gaar Kulstoffet i Forbindelse med Luftens Ilt, og der dannes Kulsyre, hvis Forbrændingen er fuldstændig, i modsat Fald Kulilte; Brinten forbinder sig ogsaa med Luftens Ilt, og der dannes Vanddamp. Forbrændingen kan foregaa uafbrudt, afhængigt af den tilførte Brændstof- og Luftmængde (Forbrændingen i et Ildsted), eller periodisk (Brændmotorer). Brændstoffer forekommer i fast, flydende og luftformig Tilstand. 2. Faste Brændstoffer, der fortrinsvis benyttes som Brændsel i Dampmaskineriers Kedler, er ligesom de øvrige Brændselsmaterialier af organisk Oprindelse. De indeholder Kulstof, Ilt og Brint foruden Vand og Svovl samt forskellige uorganiske Stoffer, der danner Asken og Slaggen. Hovedmassen er Kulstof; Ilt og Brint findes kun i ringe Mængde i Kul, men da der ved Brints Forbrænding udvikles en betydelig Varmemængde, spiller dens Nærværelse desuagtet en Rolle. Hovedbestanddelene i Asken er de uforbrændelige Dele, som falder gennem Risten; de uforbrændelige K. H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 1