Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 2
Dele, som smelter sammen paa Risten, danner Slaggen eller Klinkerne;
de bestaar af Ler, Sand, Skifer o. s. v.
Af fast Brændsel benyttes Brænde, Tørv og Kul. Der er tre Hoved-
arter af Kul: Brunkul, fede Kul og magre Kul.
Brænde. Dettes Værdi som Brændsel afhænger af den Fugtigheds-
og Askemængde, det indeholder. Da dets Varmeevne er lav og dets Pris
høj, benyttes det til Søs kun til at skaffe Ild i Kullene, hvortil det paa
Grund af sit lave Antændelsespunkt (§ 5) særlig egner sig.
Udsættes Træ i Kulmiler for en ufuldstændig Forbrænding med be-
grænset Lufttilgang, faas Trækul, der har større Værdi som Brændsel
end almindeligt Brænde.
Tørv bestaar væsentligst af Plantedele fra Mosarter, Hede- og Sump-
planter, der, udsatte for Fugtighed og Tryk, i Tidens Løb er bievne
omdannede til en sortbrun Masse, hvis Værdi som Brændsel er omtrent
det halve af Kuls. Tørvens store Askemængde skyldes jordagtige Be-
standdele.
Kul skyldes den Vegetation, som for Aartusinder tilbage dækkede
Landene. Den er i Tidens Løb bleven dækket af Ler- og Sandlag, som
ved sit Tryk har hindret de udviklede brændbare Gasarter, Grubegassen,
i helt at undslippe og har givet Kullene den kompakte Form, hvorunder
vi finder dem i Kulminerne.
Brunkul er fattige paa Kulstof, besidder ringe Værdi som Brændsel
og benyttes derfor kun sjældent.
Fede Kul indeholder en stor Mængde faste, begagtige Forbindelser
af Kulstof og Brint; naar Kullene opvarmes, bliver de bløde, svulmer op,
og luftformige Kulbrinter, Gasarterne, forlader Kullene.
Disse Kul benyttes hyppigst i Handelsflaadens Dampskibe; som
Eksempel skal nævnes Newcastle-Kul, der har et mat, sort Udseende, et.
kløvet Brud og brænder med en stærkt lysende, sodende Flamme. Da
Forbrændingen sjældent er fuldkommen under Gasarternes Uddrivning,
udsender disse Kul en tæt, sort Røg og samler megen Sod. Er Kullene
udpræget fede, bager de sammen paa Risten.
Skotske Kul egner sig godt til Skibsbrug.
Magre Kul indeholder faa eller ingen begagtige Bestanddele. De
benyttes fortrinsvis i Hurtigdampere og Orlogsskibe. Som Eksempel skal
nævnes Wales-Kul, der har et glinsende Udseende, et knudret Brud,
giver kun lidt Røg, besidder en høj Varmeevne, brænder med en svagt
lysende Flamme og giver, naar de knuses, et glinsende Støv. De er
tungere og stuver derfor et givet Rum bedre end fede Kul.
Wales-Kul er fortrinlige til Skibsbrug. Imod disse Kul kan ind-
vendes, at de har et højt Antændelsespunkt, fordrer en stæik Træk, ei