Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 2 Dele, som smelter sammen paa Risten, danner Slaggen eller Klinkerne; de bestaar af Ler, Sand, Skifer o. s. v. Af fast Brændsel benyttes Brænde, Tørv og Kul. Der er tre Hoved- arter af Kul: Brunkul, fede Kul og magre Kul. Brænde. Dettes Værdi som Brændsel afhænger af den Fugtigheds- og Askemængde, det indeholder. Da dets Varmeevne er lav og dets Pris høj, benyttes det til Søs kun til at skaffe Ild i Kullene, hvortil det paa Grund af sit lave Antændelsespunkt (§ 5) særlig egner sig. Udsættes Træ i Kulmiler for en ufuldstændig Forbrænding med be- grænset Lufttilgang, faas Trækul, der har større Værdi som Brændsel end almindeligt Brænde. Tørv bestaar væsentligst af Plantedele fra Mosarter, Hede- og Sump- planter, der, udsatte for Fugtighed og Tryk, i Tidens Løb er bievne omdannede til en sortbrun Masse, hvis Værdi som Brændsel er omtrent det halve af Kuls. Tørvens store Askemængde skyldes jordagtige Be- standdele. Kul skyldes den Vegetation, som for Aartusinder tilbage dækkede Landene. Den er i Tidens Løb bleven dækket af Ler- og Sandlag, som ved sit Tryk har hindret de udviklede brændbare Gasarter, Grubegassen, i helt at undslippe og har givet Kullene den kompakte Form, hvorunder vi finder dem i Kulminerne. Brunkul er fattige paa Kulstof, besidder ringe Værdi som Brændsel og benyttes derfor kun sjældent. Fede Kul indeholder en stor Mængde faste, begagtige Forbindelser af Kulstof og Brint; naar Kullene opvarmes, bliver de bløde, svulmer op, og luftformige Kulbrinter, Gasarterne, forlader Kullene. Disse Kul benyttes hyppigst i Handelsflaadens Dampskibe; som Eksempel skal nævnes Newcastle-Kul, der har et mat, sort Udseende, et. kløvet Brud og brænder med en stærkt lysende, sodende Flamme. Da Forbrændingen sjældent er fuldkommen under Gasarternes Uddrivning, udsender disse Kul en tæt, sort Røg og samler megen Sod. Er Kullene udpræget fede, bager de sammen paa Risten. Skotske Kul egner sig godt til Skibsbrug. Magre Kul indeholder faa eller ingen begagtige Bestanddele. De benyttes fortrinsvis i Hurtigdampere og Orlogsskibe. Som Eksempel skal nævnes Wales-Kul, der har et glinsende Udseende, et knudret Brud, giver kun lidt Røg, besidder en høj Varmeevne, brænder med en svagt lysende Flamme og giver, naar de knuses, et glinsende Støv. De er tungere og stuver derfor et givet Rum bedre end fede Kul. Wales-Kul er fortrinlige til Skibsbrug. Imod disse Kul kan ind- vendes, at de har et højt Antændelsespunkt, fordrer en stæik Træk, ei