Skibsmotorlære
Tekst

— 3 — dyre, falder let i Støv ved Omladning og støver meget paa Fyrpladsen. Støvet kan give Anledning til Selvantændelse. Anthracit-Kul er udpræget magre Kul. De bestaar næsten udeluk- kende af Kulstof, besidder en meget høj Varmeevne, er skøre, springer let i Smaastykker under Opvarmningen og brænder uden Flamme. Westfalske Kul ligner en Blanding af Newcastle- og Wales-Kul; hyp- pigt er de bagende og giver en sort Røg. De har en god Varmeevne. Man kan sætte gode Kuls Sammensætning til: 80 % Kulstof, 4 % Brint, 8 % Ilt, 1 % Kvælstof, 2 % Svovl, 2 % Aske og 3 % Vand. Koks, der faas fra Gasværkerne (§ 8), bestaar hovedsageligt af Kul- stof og en ringe Mængde Aske og Vand; de giver mere intensiv Hede end Kul, bager ikke sammen, giver næsten ingen Røg, har et højt An- tændelsespunkt og fordrer en kraftig Træk. Den bedste Slags Koks kaldes Cinders. Formkul er sammenpressede smaa Kulstykker eller Kulsmuld med et sammenbindende Stof saasom Kultjære. 3. Flydende Brændstoffer anvendes dels som Brændeolie i Damp- kedler, Brændeoliefyring, dels som Kraftolie til Drift af Oliemotorer. Kraftolier, tilvirkede af Jordolie; denne er en i Jordens Indre fore- kommende flydende Blanding af faste, flydende og luftformige Stoffer; den har forskelligt Udseende og Egenskaber, men den bestaar altid af de to Grundstoffer: Kulstof og Brint og ringe Mængder af Svovl, Ilt, Kvælstof m. m.; dens Kulbrinter danner en lang Række Forbindelser af forskellig Vægtfylde, Kogepunkt m. m., af hvilke de letteste koger først. De hyppigst anvendte Jordolier forekommer i Galizien, Rumænien, Texas, Mexiko, Borneo, Baku o. s. v. Jordoliens Egenskaber og Sammensætning er bestemmende for dens Anvendelse. Medens russisk Jordolie kan indeholde omkr. % Lysolier og en stor Mængde Petroleumsrester, der er anvendelige som Brændsel, indeholder amerikanske Jordolier ofte 3/4 Lysolier og kun faa Petroleums- rester, der, hvis de tillige indeholder faste Kulbrinteforbindelser, gør dem lidet skikkede som Brændsel. Udvindingen af Jordoliens Stoffer, saavel Hoved- som Biprodukterne, er derfor forskellig; her skal kun omtales Hovedtrækkene i Udvindingsmaaden. Fra Borehullet ledes Jordolien gennem Rør til store Tanke, hvor det iblandede Vand og Sand bundfælder. Befriet herfor bruges Jordolien undertiden ved selve Udvindingsstedet som Brændsel; som Følge af dens store Indhold af flygtige Kulbrinter er nemlig Brandfaren ved dens Trans- port og Brug meget stor. Der findes imidlertid Jordolier (f. Eks. fra Borneo), der straks kan benyttes som Kraftolier, naar de nogen Tid har været udsatte for Luften, hvorved de letflygtige Kulbrinter bortfordamper (Raaolie, § 6). 1