Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__ 4 —
Kulbrinternes forskellige Kogepunkter nødvendiggør deres Udskillelse
ved Destillation. Efter Vandets og Sandets Udfældning opvarmes Jord-
olien ved en Dampsnegl i en lille Tank, hvorefter den ledes til For-
damperne.
Der er forskellige Hovedtrin i Destillationsprocessen. For Handels-
formaal skelner man mellem:
1) Benzindestillater, der damper over ved Varmegrader indlil 150 °;
de anvendes fortrinsvis som Kraftolier, til Opløsning af Fedtstoffer m. m.;
2) Petroleumsdestillater der damper over, efterhaanden som Varme-
graden hæves fra 1500 til 300 °; de benyttes som Kraftolier, til Belysning m. m.
Efter at Jordolien saaledes har afgivet de ovennævnte værdifulde
Handelsvarer, faas
3) Pesten, der hovedsagelig anvendes som Brændeolie i Kedler eller
som Kraft olie i Motorer, saa som Masut, Astatki o. s. v.
For andre dertil egnede Jordolier kan Hovedtrinene være følgende:
4) I det første, der foregaar ved Varmegrader indtil 300 °, indvindes
Raabenzin, Petroleumsdestillater og Raarenseolie;
5) af Resten, der er omkring Halvdelen af Jorclolien, indvindes ved
trinvis Destillation ved Hjælp af overhedet Damp: Mellemolier (Solarolie,
Gasolie) og Raasmøreolier til Fremstilling af Mineralolier (§ 93);
6) ved tredie Hoveddestillation, der foregaar ved høje Varmegrader
(400 0 og derover), indvindes Vaselin, kunstig Asfalt m. m.
Efter Fordampningen og den paafølgende Fortætning raffineres de mere værdifulde
Destillater, hvilket i Reglen sker ved at opbruse dem med Svovlsyre; herved bundfælder
de asfaltagtige Bestanddele. Derefter paafølger Neutralisering af Syren med Soda samt
Filtrering og Klaring.
4 Andre Kraftolier. Det er ønskeligt, at et Land selv kan pro-
ducere Kraftolier; det behøver da ikke at indføre andre Landes Jordolie-
destillater; det skaber en lønnende Afsætning af dets egen Industris
Frembringelser og kan derved hindre, at Kraftolieprisen skrues kunstigt
op. I de senere Aar har man derfor kastet sig over Fremstillingen af
Kraftolier af Kul og andre Brændstoffer.
Af Brunkul uddrives Brunkulstjære ved tør Destillation, og saavel
flygtige og brandfarlige som tunge og mindre brandfarlige Brændeolier
indvindes, saasom Benzin, Solarolie, Paraffinolie (Brunkultjæreolie),
Kreosotolie ni. fl.
Særligt i Tyskland fremstilles Tjæreolie af Stenkulstjæren, som dan-
nes ved tør Destillation af Kul til Lysgasfremstilling og Koksfabrikation
(§ 8). Tjæreolien finder nu udstrakt Anvendelse som Kraftolie i visse
Motortyper (Kapitel V).