Skibsmotorlære
Tekst

— 5 — Et andet Tjæredestillat er Benzol, som ligner Benzin. Paa Grund af dennes høje Pris foretrækkes undertiden Benzol som Kraftolie (§ 7). Af skiferagtige, olieholdige Kul indvindes Skotland Skiferolie, og i Sverige Alunskiferolie, ligesom Brændeolier faas af Tørv og forskellige Træ- og Plantearter. I Indlandet kan tilvirkes Sprit (Alkohol) af Stoffer, der indeholder Sukker og Stivelse, saasom Korn, Kartofler, Roer m. m. 5. Undersøgelse af Kraftolier. Disse kendetegnes ved deres 1) Vægt- fylde, 2) Flydenhedsgrad, 3) Stivningspunkt, 4) Tændpunkt, 5) Fordamp- ningsforhold, 6) Brændværdi og 7) Indhold af fremmede Stoffer. 1) Vægtfylden bestemmes ved Flydevægt og henføres til 15 0 (se Naturlæren). Som Hovedregel har de letteste Kulbrinter det største Brint- indhold og derfor den største Varmeevne, men ogsaa det laveste Flamme- punkt (se nedenfor). I sin Almindelighed tjener Vægtfylden som Identitetsprøve. Da imid- lertid en Blandings Vægtfylde afhænger af Enkeltbestanddelenes Vægtfylde, og man kan opnaa samme Vægtfylde af Blandingen med vidt forskellige Vægtfylder af Enkeltbestanddelene, maa man benytte Destillationsprøver til at give Oplysning om Blandingsforholdene (se nedenfor). 2) Flydenhedsgraden. Viskositeten eller Vædskens indre Gnidning af- tager, d. v. s. Flydenheden tiltager, med voksende Varmegrader. I Fly- denhedsmaalere bestemmes den Tid, en Kraftolie ved en given Varmegrad bruger til at flyde ud af et Normalhul i Bunden af et Kar. Apparatet justeres ved Maaling af den Tid, et givet Rumfang destilleret Vand af 20° bruger til at flyde ud, og Viskositeten angives da ved Forholdet mellem Kraftoliens og Vandets Udløbstider ved samme Varmegrad og Tryk. Det er ofte af Interesse at maale Viskositeten ved forskellige Varme- grader, da man saa kan bestemme, hvor meget Olien maa opvarmes for at besidde den for Strømning gennem Rør, Forstøvning m. m. for- nødne Flydenhed. Der findes Kraftolier, som ved almindelige Varme- grader er saa tyndflydende, at de kan gennemstrømme Rør og forstøves i kold Tilstand, medens andre Kraftolier maa opvarmes betydeligt før Brugen. 3) Stivningspunktet er den Varmegrad, hvorved Kraftolien bliver salveagtig, hvilket sker ret pludseligt. Under Brugen maa en Kraftolie ikke stivne ved Udskillelse af Paraffin, Naftalin o. 1. Kan en Kraftolie i koldt Vejr blive udsat for lave Varmegrader, maa dens Stivningspunkt bestemmes. Man udsætter den for den vedkom- mende Varmegrad, eventuelt i en Kuldeblanding, og efter Afkøling prøver man, hvorvidt den er flydende eller stivnet. 4) Tændpunktet. En brændbar Gas, saa som Oliedamp, er, blandet i bestemte Forhold med atmosfærisk Luft, sprængbar, og forbrænder