Skibsmotorlære
Tekst

— 6 — som et Brændstød, naar Blandingen tændes. Man skelner mellem tre Tændpunkter: a) Flammepunktet er den Varmegrad, ved hvilken en brændbar Olie afgiver saa megen Damp, at denne paa Olieoverfladen sammen med Luft danner en Blanding, som plaffer af, naar en Flamme nærmes den. Flammepunktprøvere er indrettede efter det Princip, al Olien, hvis Flamme- punkt skal bestemmes, opvarmes i et Kar under Maaling af dens Varme- grad; fra Tid til anden føres en Flamme, f. Eks. en brændende Tænd- stik, hen over Overfladen; naar Plafning indtræder, er den i samme Øjeblik aflæste Varmegrad = Flammepunktet. Man skelner mellem Flammepunktprøvere med aabent og lukket Kar og med og uden mekanisk Føring af Tændflammen. I aabent Kar kan Oliedampen straks undvige, i det lukkede opsamles den; det sidstnævnte giver det laveste Flammepunkt. Ved nøjagtige Angivelser af Flamme- punkter maa derfor det benyttede Maaleapparat anføres. Flammepunktet er et Maal for en Kraftolies Brandfarlighed. b) Antændelsespunktet er den Varmegrad, hvorved selve Olien an- tændes, naar en Flamme nærmes til den; det ligger noget (i Reglen 5 0 til 25 °) over Flammepunktet og bestemmes som dette. c) Selvtændingspunktet er den Varmegrad, hvorved varm Oliedamp antændes ved Berøring med rødvarme Vægge eller i hed Luft alene, uden at der er Gnist eller Flamme i Rummet. Det ligger betydeligt højere end Anlændelsespunktet; for Kraftolier, fremstillede af Jordolier, ligger det ornkr. 500 °. s) Destillationsprøver. Disse foretages med en Kolbe, hvori Olien fyldes, og dens Varmegrad maales; Kolbens Afgang fører til en Køler. Opvarmes Olien uden Afbrydelse, bestemmes Fordampningshastigheden. Ved saadanne Destillationsprøver kan man oplyse, om en Olie be- staar af flere Sorter af forskelligt Kogepunkt; ofte f. Eks. ved Under- søgelser af Kraftolier til visse Motortyper (Kapitel IV) bliver den trinvise Destillationsprøve den vigtigste Prøve. Ved Maaling af Begyndelses- og Slut-Kogepunkterne samt ved Rumfangsbestenimelse af de ved de grade- vis stigende Varmegrader dannede Destillater, kan man faa et klart Billede af Oliens mere eller mindre homogene Sammensætning; man kan fastslaa, om Olien er en kunstig Blanding af en let og en svær Oliesort, — Begyndelses- og Slut-Kogepunkterne ligger langt fra hinanden, — samt i hvilke forholdsvise Mængder de indgaar i Blandingen, eller om Sorten bestaar af flere indenfor en snæver Varmegradsforskel kogende Bestanddele. Brændværdien bestemmes enten ved Beregning paa Grundlag af Kraftoliens kemiske Sammensætning eller ved Kalorimeter (se Naturlæren). Forholdet mellem Antallet af Brint- og Kulstofatomer i en Kraftolie er et godt