Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__ 174 —
bringes af Turbokompressorer, d. v. s. turbinedrevne Trykluftpumper,
hvilke sidste kan være Svingpumper.
Afgangsrørene fra Luft- og Gaspumperne udmunder i et Forbræn-
dingskammer, hvis Vægge kan være klædte med Karborundum e. 1. for
at kunne modstaa Heden (Fig. VIII, 16); til yderligere Afkøling kan
der langs Kamrets Vægge være anbragt Rørsnegle, som gennemstrømmes
af Vand.
I Kamret antændes Ladningen, og Ledetude retter den udstrøm-
mende Gasstraale mod Turbinens Skovle. For at undgaa høje Tryk og
Varmegrader i Turbinehuset bliver Arbejdsgassens Trykenergi sædvanligt
helt omsat til Bevægelsesenergi i Ledetudene. Yderligere kan man lade
Damp, dannet af de nysnævnte Rørsnegles Kølevand, udstrømme lige
foran for Ledetudene, hvad der nedsætter Varmegraden.
Gasturbinen besidder det Fortrin, at dens Mekanisme er lige saa
simpel som Dampturbinens; det termodynamiske Grundlag er rigtigt
nok, men der er mange konstruktive og driftstekniske Vanskeligheder
ved den; medtages Samtrykarbejdet, har den økonomiske Virkningsgrad
(§ 231) ved de hidtil offentliggjorte Forsøg vist sig at være meget lav,
endog lavere end Dampstempelmaskinens (§ 229).
Vanskelighederne hidrører nærmest fra Arbejdsgassens høje Varme-
grad (over 1000°), medens de omdrejende Dele helst ikke bør udsættes
for Varmegrader over 400°.
Hidtil har Brændturbinen ikke faaet nogen som helst praktisk Be-
tydning; muligt vil Løsningen være at indskyde som andet Arbejdsmid-
del Vand til Drift af en Vandturbine.
194. Indirekte Drivskruedrift. Fordelene herved. Indtil for nogle
faa Aar siden har det været Hovedreglen ved Dampmaskiner at benytte
direkte Drivskruedrift, d. v. s. Maskinen, hvad enten den er en Damp-
stempelmaskine eller Dampturbine, er direkte koblet til Skruakslen, hvor-
paa Drivskruen er befæstet, saaledes at de har samme Omløbshastighed.
Det samme har været Tilfældet i motorfremdrevne Fartøjer og Skibe.
Man har valgt Omløbshastigheden saaledes, at Motorens Kraftolieforbrug
samt Vægt- og Pladsbehov blev den mindst mulige under fornødent
Hensyn til Fartøjstypen, og at Stempelslag og Stempelhastighed (§ 213)
fik passende Værdier samtidigt med, at Drivskruens Virkningsgrad
(§ 240) blev saa stor som muligt.
I de fleste Tilfælde giver imidlertid den direkte Drivskruedrift en
Omløbshastighed, som ikke er den gunstigste hverken for Motor eller
Drivskrue. Jo hurtigere en Motor af fastsat Ydelse kan gaa, des mindre
kan man gøre Dimensionerne af Cylindre, Krumtapmekanisme, Aksel-
ledning m. m., og des lettere og billigere bliver Motoren; des mindre
kan man gøre Motorrummet, og des større kan Fartøjets Lasteevne blive.