Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
__ 174 — bringes af Turbokompressorer, d. v. s. turbinedrevne Trykluftpumper, hvilke sidste kan være Svingpumper. Afgangsrørene fra Luft- og Gaspumperne udmunder i et Forbræn- dingskammer, hvis Vægge kan være klædte med Karborundum e. 1. for at kunne modstaa Heden (Fig. VIII, 16); til yderligere Afkøling kan der langs Kamrets Vægge være anbragt Rørsnegle, som gennemstrømmes af Vand. I Kamret antændes Ladningen, og Ledetude retter den udstrøm- mende Gasstraale mod Turbinens Skovle. For at undgaa høje Tryk og Varmegrader i Turbinehuset bliver Arbejdsgassens Trykenergi sædvanligt helt omsat til Bevægelsesenergi i Ledetudene. Yderligere kan man lade Damp, dannet af de nysnævnte Rørsnegles Kølevand, udstrømme lige foran for Ledetudene, hvad der nedsætter Varmegraden. Gasturbinen besidder det Fortrin, at dens Mekanisme er lige saa simpel som Dampturbinens; det termodynamiske Grundlag er rigtigt nok, men der er mange konstruktive og driftstekniske Vanskeligheder ved den; medtages Samtrykarbejdet, har den økonomiske Virkningsgrad (§ 231) ved de hidtil offentliggjorte Forsøg vist sig at være meget lav, endog lavere end Dampstempelmaskinens (§ 229). Vanskelighederne hidrører nærmest fra Arbejdsgassens høje Varme- grad (over 1000°), medens de omdrejende Dele helst ikke bør udsættes for Varmegrader over 400°. Hidtil har Brændturbinen ikke faaet nogen som helst praktisk Be- tydning; muligt vil Løsningen være at indskyde som andet Arbejdsmid- del Vand til Drift af en Vandturbine. 194. Indirekte Drivskruedrift. Fordelene herved. Indtil for nogle faa Aar siden har det været Hovedreglen ved Dampmaskiner at benytte direkte Drivskruedrift, d. v. s. Maskinen, hvad enten den er en Damp- stempelmaskine eller Dampturbine, er direkte koblet til Skruakslen, hvor- paa Drivskruen er befæstet, saaledes at de har samme Omløbshastighed. Det samme har været Tilfældet i motorfremdrevne Fartøjer og Skibe. Man har valgt Omløbshastigheden saaledes, at Motorens Kraftolieforbrug samt Vægt- og Pladsbehov blev den mindst mulige under fornødent Hensyn til Fartøjstypen, og at Stempelslag og Stempelhastighed (§ 213) fik passende Værdier samtidigt med, at Drivskruens Virkningsgrad (§ 240) blev saa stor som muligt. I de fleste Tilfælde giver imidlertid den direkte Drivskruedrift en Omløbshastighed, som ikke er den gunstigste hverken for Motor eller Drivskrue. Jo hurtigere en Motor af fastsat Ydelse kan gaa, des mindre kan man gøre Dimensionerne af Cylindre, Krumtapmekanisme, Aksel- ledning m. m., og des lettere og billigere bliver Motoren; des mindre kan man gøre Motorrummet, og des større kan Fartøjets Lasteevne blive.