Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
- 178 — Konstruktion er saaledes afpasset, at man faar en økonomisk Fremdriv- ning ved Krydshastighederne. Krydsmaskinerne, der kan være knyttede til indirekte Drivskruedrift, og Hovedmaskinerne kan benyttes uafhængigt af hinanden. Som Krydsmaskine er Brændtrykmotoren særligt egnet; Vægten af forbrugt Brændstof er lille, Virkningsradien er stor, og Motoren kan til Kraftolie bruge den i de oliefyrede Dampkedler benyttede Brændeolie. 199. Motorordning med Krydsmaskine. En ideal Ordning for hurtigt- sejlende Krigsskibe er at have et Dampturbineanlæg til Fuldkraftshastig- heder og et Brændtryk-Motoranlæg til Krydshastigheder. Man har da to Drivmaskiner, som netop besidder de ønskede Hovedegenskaber: en paalidelig, driftssikker Dampning under lang Tids fuld Forcering i For- bindelse med ringe Maskinvægt og en meget økonomisk Fremdrivning ved de almindeligt benyttede Krydshastigheder. Fig. XI, 10 viser skematisk en saadan Ordning i et Toskrue-Turbine- skib; A er Hoved turbinen, B Krydsmaskinen og C Kondensatoren. Kryds- maskinen overfører sin Ydelse til Akselledningen gennem Tandhjulstøjet D. Det er nødvendigt at indskyde en Kobling mellem Turbinens og Kryds- maskinens Aksler, medens dette ikke paakræves ved hydraulisk og elek- trisk Overførsel. I denne Henseende besidder hydraulisk Overførsel det Fortrin, at Transformatoren, foruden at tjene som Omstyringsmiddel for Drivskruen, tillige kan være Kobling for Krydsmaskinens Udløsning under Fuldkrafts- dampning. Denne Overførselsmaade er da ogsaa med stor Fordel be- nyttet i flere udenlandske Jagere. 200. Landmotoranlæg. Selve Motoren. Den her i Landet hyp- pigst benyttede, åf Burmeister & Wain forfærdigede Firtakt-Landdiesel- motor er i Hovedsagen indrettet som den i §§ 160 til 165 beskrevne Hjælpemotor til Motorskibe. En Enkeltcylinder Landmotor er vist i Fig. IX, 1. Skal Motoren udvikle over 100 til 150 HK, har den i Reglen to eller flere Cylindre, staaende paa den samme Bundramme, der hviler paa et Betonfundament. Motoren er lukket og har Tryksmøring; Kølevand kan ofte tages fra et Vandværk, saa at Kølevandspumpen kan undværes; paa Vandets Til- bageløb indskydes en aaben Tragt, saa at Strømløbet og Varmegrads- stigningen uafbrudt kan iagttages. Ligesom Skibes Hjælpemotorer skal Landmotoren gaa med konstant Omløbshastighed; en Svingklods-Regulator afpasser Ydelsen ved Ændring af den tilførte Kraftoliemængde paa sædvanlig Maade, altsaa ved Æn- dring af Ladningens Sammensætning, idet den tilførte Luftmængde er konstant. Brændtrykmotorer til Fabrikker, Kraftværker, Teglværker m. m. har i Reglen en Hestekraft mellem 25 og 1500.