Skibsmotorlære
Tekst

195 — 219. Vandbremsen bestaar af et Støbejerns Hus, baaren af to Halse, en paa hver af Husets Endebunde (Fig. XIII, 5); Halsene hviler paa lange Rokkearme, der bæres paa Knivkanter, saaledes at Huset frit kan dreje sig paa Rokkearmene. To Stativer holder Huset fra at bevæge sig til Siden. Med en Decimalvægt bestemmes Husets Tendens til Drejning. Inden i Huset drejer to Metalskiver i Vand, som tilføres fra oven gennem Sidekanaler paa Husets Endebunde; fra Husets indre Omkreds udgaar et Rør, saa at man kan holde en bestemt Trykhøjde. Metal- skivernes Aksel kobles til Motoren, og Belastningen kan varieres ved Afpasning af Vandtilførselen og Trykhøjden. Ved smaa Belastninger er kun en Del af Skivens Omkreds vanddækket, ved store er hele Huset vandfyldt. Naar Skiven drejer rundt, slynges Vandet ud mod Omkredsen af Husets Indre med et Tryk, der afhænger af Motorens nyttige Arbejde. Huset søger at dreje rundt samme Vej som Skiven; dets Trang til Drej- ning er et Maal for den forbrugte Energi og angives af Decimalvægten. Er P Trykket i kg paa Decimalvægtens Platform, n O/M og R Husets Radius i m, vil man have: d t t tt' 2 . n . R , n . P 75.60 220. Overførselsdynamometre. Blandt disse skal nævnes Trækkekraft- maaleren og Vridningsmaaleren. Den førstnævnte benyttes f. Eks. til at bestemme et Skibs Modstand under Fremdrivning gennem Vandet eller et Lokomotivs Evne til at trække Toget. En Spiralfjeder anbringes paa en saadan Maade mellem det trækkende og det trukne Legeme, at man ved at maale Spiralfjederens Strækning direkte kan bestemme Trække- kraften; ved Afvejning har man forinden bestemt, hvor stor en Kraft, der behøves til at strække Spiralfjederen et vist Stykke. Ved store Motorer og Dampturbiner benyttes Vridningsmaalere; man maaler Vridningen af en Aksel, ved hvis ene Ende (ved Motorens Svinghjul f. Eks.) virker Motorens Vridningsmoment, medens Forbruge- rens (f. Eks. Drivskruens) Modstandsmoment virker ved den anden Ende. Ved Hjælp af fintfølende Instrumenter maales den lille Vridnings vinkel, som skyldes Akselmaterialets Spændighed; da denne Vinkel varierer med det ovenanførte Vridningsmoment, er den et Maal for det af Motoren udrettede Arbejde. 221. Økonomi. Brændværdi. Motorers Evne til at udrette Arbejde beror paa den ved Brændstoffets Forbrænding i Cylinderen udviklede Varmemængde (§ 1). Denne afhænger af Brændstoffets Sammensætning. Ved et Stofs Brændværdi forstaas den Varmemængde, som udvikles ved en fuldstændig Forbrænding af et Kilo — for Gas af en Kubikmeter — af Stoffet. Brændværdien angives i Varmeenbeder (VE). 13*