Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 199 —
foretrækkes, selv om Motoren kan arbejde en kort Tid med Mellemolier
uden at behøve Rensning, ligesom disse hyppigt kan benyttes med størst
Fordel, selv om Motoren under korte Prøver kan arbejde med Raaolie.
En almindelig Petroleumsmotor arbejder dog bedre med Motorpetroleum
end med den renere og dyrere Lyspetroleum, fordi dennes Tændpunkt
er højere.
Aarsagen til, at der i Mellemtryksinotorer med Vandindsprøjtning
kan bruges Raaolie, uden at der finder væsentlig Nedslag Sted, er for-
mentlig, at den ved den udviklede Vanddamps Spaltning dannede Ilt
gaar i Forbindelse med Nedslagets Kulstof, og dette forbrænder.
225. Forbrændingen i Brændtrykmotoren. Her skal Kraftolien først
tilføres og fordeles i Brændstofventilens. Rum og Forstøver; dernæst skal
den indblæses og forstøves, fordampes, blandes med Luft, antændes, søn-
derdeles og forbrænde med dennes Ilt.
Kraftoliens Flydenhedsgrad er af Betydning ved Forstøvningen; er
Olien mere tyndflydende, end hvad der svarer til Forstøverens Indstilling,
tilføres der for megen Kraftolie; ufuldstændig Forbrænding og Soddan-
nelse er Følgen; er Olien derimod for tykflydende, bliver dens Forstøv-
ning og Spredning daarlig; man maa da enten rette paa Forstøveren,
eller forinden Indblæsningen forvarme Kraftolien.
Da Olien indføres i flydende om end i fint forstøvet Stand, og der
er rigelig Varme tilstede for Fordampning og Tænding, er Brændtryk-
motoren ikke ømfindtlig for mindre Variationer i Kraftoliens enkelte
Deles Tænd- og Kogepunkter, og selv tjæreagtige Bestanddele forbrænder.
Selvtændingen afhænger af Kraftoliens kemiske Bygning; dens Ret-
tidighed er af Betydning; sker Tændingen for sent, saa at Trykket falder
straks ved Arbejdsslagets Begyndelse, bliver Middeltrykket mindre; ind-
træffer der Efterbrænding, vil vel Drivtrykket forøges af denne Grund,,
men den Udvidekraft, som den paa et senere Tidspunkt af Arbejdsslaget
dannede Arbejdsgas besidder, er ikke saa stor, som om Forbrændingen
havde fundet Sted ved det fulde Forbrændingstryk. Sker Tændingen for
tidligt, kan der ved Førtænding opstaa farlige Stød i Motoren (§ 320).
Det er ogsaa vigtigt, at der, naar Brændstofventilen aabnes, straks
indblæses Kraftolie; kommer der først Luft uden iblandet Oliestøv,( bliver
Forbrændingen ufuldkommen.
Det er en Fordel, at den kraftige, med Oliestøv blandede Indblæs-
ningsluft skaber Hvirvler i Forbrændingsluften, hvorved en intim Blan-
ding sikres; paa den anden Side afkøler Indblæsningsluften den hede Sam-
trykluft; at forvarme Indblæsningsluften lader sig ikke gøre, fordi man
da udsætter sig for en for tidlig delvis Fordampning af Kraftolien og
deraf følgende brændstødlignende Forbrænding i Brændstofventilen.
Den i Samtrykkamret værende Luftmængde er bestemmende for