Skibsmotorlære
Tekst

— 202 — 229. Den termiske Virkningsgrad. Grundlaget for den mekaniske Varmeteori er, at Varme og Arbejde er ækvivalente; Varme kan nyttig- gøres til Udrettelse af mekanisk Arbejde, naar der samtidigt sker et Varmegradsfald, og hver til Arbejde omsat, altsaa som Varme forsvunden Varmeenhed, svarer til et Arbejde paa 427 mkg; den mekaniske Varme- ækvivalent er altsaa 1/427 VE. Til en Hestekraft svarer et Arbejde paa 75 mkg/sk (§ 213). For hver I HK, som i Timen udvikles i en Maskine eller Motor, forbruges der alt- saa af den Varmemængde, der i samme Tid og til samme Ydelse er tilført Arbejdsmidlet (Damp, Luft m. m.), en Varmemængde paa: 75-60-60 : 427 = 632 VE. En Varmemaskines Evne til at udrette Arbejde er udtrykt ved dens termiske Virkningsgrad som er Forholdet mellem den Varmemængde, der kommer til Nytte som indiceret Arbejde i Maskinen og den Arbejds- midlet ved eller i Maskinen tilførte Varmemængde. I de i § 228 nævnte to Motortyper er gt henholdsvis 28 og 45 %. Det gælder om at gøre denne Virkningsgrad saa stor som muligt, Varme- tabene saa smaa som muligt (§ 231). Normalværdier er følgende: Maskintype Virkningsgrader Lille Dampmaskinen (mættet Damp og Kedlens Virk- ningsgrad 0,65) 0,06 0,80 0,03 Stort Heddampmaskineri (Kedlens Virkningsgrad 0,75) 0,18 0,90 0,12 Lille Lavtryksmotor 0,21 0,70 0,15 Stor Højtryksmotor 0,38 0,85 0,32 Lille Firtakt Brændtrykmotor 0,43 0,75 0,32 Stor „ „ 0,48 0,80 0,38 Eks. En Petroleumsmotors IHK er 28, og den forbruger 6 kg Motorpetroleum i Timen. Hvor stor er dens termiske Virkningsgrad? Sættes Brændværdien til 10500 VE, er m = 632 : • 10500^1 = 0,28. ‘ \28 / 230. Den mekaniske Virkningsgrad er bestemt ved: ~ N- hvor Nb og Ni er henholdsvis Motorens BHK og IHK (§ 214). Mod- standsarbejdet Ni — Nb kommer ikke til Nytte. Har man ikke bestemt BHK, kan man i gode, velsmurte Motorer sætte Modstandsarbejdet == Tomgangshestekraften Nt, som maa udvikles i Cylinderen for at drive