Skibsmotorlære
Tekst

— 207 — ft = ^- O O Henført til BHKT er det nyttige Arbejde 632 VE. Varmetabene er følgende: 1) Gnidnings- og Pumpetabene, i VE pr. BHKT er bestemt ved: Fi = Ni 632 hvor Ni og jVj, er henholdsvis IHK og BHK. 2) Er Kølevandsmængden K kg pr. BHKT og Vandets Til- og Afgangs-Varmegrad tt og t2, er Tabet ved den Varmemængde, i VE pr. BHKT, som gaar bort med Kølevandet, givet ved: F2 = Æ 3) Den Varmemængde, som gaar bort med Spildegassen, er pro- portional med Produktet af Forskellen mellem Spildegassens og Uden- luftens Varmegrad og Spildegassens Vægt, bestemt ved Røganalyse (§ 223) og henført til Kraftolieforbruget pr. BHKT. Indeholder Brændstoffet henholdsvis C, H og W Vægt % Kulstof, Brint og Vand, og Røggassen k Rum % Kulsyre (ved ufuldstændig Foi’brænding forøges k med Kulilte Rum °/0), vil pr. kg Brændstof Spildegassens Varmetab være: v _./032 C |059H+”)» -() V ‘ V’°" 0,536-4 + ’ 100 / '* ” hvor ts er Udenluftens og Spildegassens Varmegrad. Tabet V3 pr. BHKT er da: V3 = Cb- V’3> hvor Cb er Brændstofforbruget pr. BHK T. 4) Resttabene (Udstraalingstab m. m.) er Forskellen mellem Varme- forbruget og Summen af den nyttige Varmemængde og de ovennævnte Varmetab, alt henført til BHKT. 235) Fremdrivning. Skibsmodstanden er den Modstand, Skibet møder ved Fremdrivningen gennem Vandet, og som Motoren ved Hjælp af Drivskruen skal overvinde. Skibsmodstandens vigtigste Elementer er følgende: Gnidningsmodstanden mellem Vandets og Skibets vaade Overflade; den er ved lave Hastigheder den væsentligste Del af Skibsmodstanden; Hvirvelmodstanden opstaar ved pludselige og skarpe Overgange i Skibsformen under Vandet, ved Akselbærere, brede Agterstævne, Ror o. s. v.; den viser sig ved, at Vandet sættes i Hvirvler; Bølgemodstanden fremkommer ved, at Skibet sætter Vandet ved Overfladen i Bevægelse og danner Bølger. Ved Hastigheder, der er lave i Forhold til Skibets Størrelse, er Bølgemodstanden uden Betydning,