Skibsmotorlære
Tekst

— 208 — men naar man op over den kritiske Hastighed, danner Bølgemodstanden den væsentligste Del af Skibsmodstanden; Luftmodstanden føles særligt i Skibe med store Rejsninger eller højt Opstaaende, naar de damper op mod en frisk Kuling; Skruens Modstandsforøgelse opstaar ved, at Skruen trækker Vandet, som er foran den, til sig; herved formindskes Vandets Tryk mod Ski- bets Agterende, hvad der er ensbetydende med en Forøgelse af Mod- standen. Forøges Skibsmodstanden, bliver Slippen større, thi Skruen maa da gøre flere Omdrejninger og Motoren udrette mere Arbejde for at drive Skibet frem ved samme Hastighed som før. Skibsmodstandens Forøgelse kan skyldes forskellige Aarsager: Skibsbunden kan være bleven uren ved at blive tilgroet, og man har forsømt i Tide at rense og male den. Det samme kan være Til- fældet med Drivskruebladenes Overflade; Skibet gaar op mod Sø og Vind; Skibet bugserer, saa at Drivskruen ogsaa skal overvinde det bug- serede Skibs Modstand mod Fremdrivning; Skibet ligger dybt i Vandet, eller Skruen har ikke tilstrækkeligt Vand over sig o. s. v. 236. Hastighedsprøver tjener til at bestemme den til en given Om- drejningshastighed og Ydelse af Motoren svarende Hastighed af Skibet. Man lader Motoren gaa med et valgt Antal Omdrejninger i Minuttet og bestemmer den Hastighed, Skibet opnaar ved at dampe frem og tilbage over en kendt Strækning, f. Eks. en udmaalt Distance (her hjemme fin- des saadanne ved Vedbæk og paa Hveen). Dette gentages ved en anden Ydelse af Motoren, og Resultatet fremstilles i Kurvéform. Fra et Begyndelsespunkt afsættes den paa en Hastighedsprøve fundne Hastighed som Abscisse i en valgt Skala, og i en anden Skala afsættes det til Hastigheden svarende Omdrejningsantal paa en Ordinat, trukken parallel med Y-Aksen. Paa lignende Maade gaar man frem for de øvrige Hastighedsprøver. Gennem de saaledes fundne Punkter trækkes en Kurve, Omdrejningskurven ; ved Hjælp af denne kan man bestemme det Antal Omdrejninger, Motoren skal gaa med for at opnaa en bestemt Hastighed, eller man kan finde, hvor stor en Hastighed Skibet opnaar med en given Omdrejningshastighed af Motoren alt under Forudsætning af, at Skibets Dybgaaende, Skibsbundens Tilstand, Vejrforholdene m. ni. er de samme, som da Hastighedsprøverne afholdtes. Paa lignende Maade som ovenfor beskrevet kan man skaffe sig en Hestekraftkurve. Den paa en Hastighedsprøve ved Indikatormaalinger fundne indicerede Hestekraft afsættes som Ordinat, svarende til Prøvens Hastighed som Abscisse. Det er imidlertid sjældent, at man har Lejlighed