Skibsmotorlære
Tekst

— 209 — til at bestemme den indicerede Hestekraft; man maa da ad en Omvej skaffe sig en Hestekraftkurve; det antages, at der ved Bremseprøver paa Land er bestemt den til forskellige Omdrejninger af Motoren svarende Bremsehestekraft og Kraftolieforbrug i Timen, og ved Søprøver det til forskellige Omdrejninger af Motoren svarende Kraftolieforbrug i Timen samt den tilsvarende Hastighed af Skibet. Da det imidlertid ikke er givet, at den paa en Hastighedsprøve udviklede Bremsehestekraft er den samme som den paa en Bremseprøve ved samme Omdrejninger udviklede, idet Modstanden mod Akslens Omdrejning kan være forskellig, og Omdrej- ningerne ved samme Hestekraft derfor ikke behøver at være de samme, maa man hellere benytte Kraftolieforbruget i Timen som Bindeled mel- lem Sø- og Landprøven. For forskellige Hastigheder tages fra Søprøven de tilsvarende Kraftolieforbrug i Timen, og fra Landprøven den til disse svarende Bremsehestekraft. Man kan da tegne en Bremsehestekraftkurve, hvor Hastigheden er Abscisse og Bremsehestekraften Ordinat. Denne Kurve kan ogsaa anses som en Kurve for Motorens effektive Heste- kraft (§ 214). Hestekraften stiger langsomt ved lave Hastigheder, saa at en ringe Forandring i Hestekraften medfører en stor Forandring i Hastigheden. Ved den kritiske Hastighed begynder Hestekraftkurven at bøje stærkt op efter, saa at en stor Forandring i Hestekraften nu medfører en ringe Forandring i Hastigheden. Hvert Skib har sin særegne Form af Hestekraftkurve; jo senere denne bøjer opefter, og jo mindre stærkt den derefter stiger, des bedre for Fremdrivningen. 237. Fremdrivningsevnen. Skibets Evne til at følge en ret- eller krum- linet Bane er udtrykt ved dets Fremdrivnings- og Manøvreevne, hvoraf Fremdrivningsevnen omfatter Skibets Bevægelse i Banen under Fart, medens Manøvreevnen vedrører Skibets Bevægelse med voksende eller af- tagende Hastigheder samt Drejninger under Fart og paa Stedet. Til Opnaaelse af fuldt Kendskab til Fremdrivnings- og Manøvreevnen hører Bestemmelse af: Skibets største Hastighed, Kraftolieforbruget, Styreevnen, Drejeevnen og Skruens Magt over Skibet. De tre sidste skal ikke omtales nærmere her. Skibets største Hastighed, Fuldkraftshastigheden, er afhængig af Dyb- gaaendet, Styrlastigheden, Skibsbundens Tilstand, Vind og Vejr, Kraft- og Smøreoliens Beskaffenhed o. s. v. Skibets Hastighed angives i Knob, der er det Antal Sømil, Skibet gennemløber i Timen. 1 Sømil (Sm) = 1852 m. 238. Kraftolieforbruget. Har man paa den i forrige Paragraf an- givne Maade efter afholdte Land- og Søprøver bestemt det til forskellige A, H. M. Rasmussen: Skibsmotorlære. 2. Udg. 14