Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 218 — lighed ogsaa for Stormotorer; om disse skal yderligere bemærkes følgende: Fortrin: Ved store Ydelser er Fremdrivningsmaskineriets Drifts- økonomi af største Betydning. Aarsagerne til Dampmaskineriets lave økonomiske Virkningsgrad skyldes den store Varmeoverførselsmodstand gennem de tykke Kedelvægge, endvidere det store Udstrømningstab, — dette er kun lidt mindre end Dannelsesvarmen, — Dampens Fortætning og den lille Varmegradsforskel, hvormed Dampmaskineriet arbejder; at forøge denne Varmegradsforskel væsentligt lader sig ikke gøre; vil man nemlig arbejde med en højere Varmegradsgrænse, — den lave Varmegrads- grænse kan ikke sænkes føleligt, — vil med mættet Damp Trykket hurtigt vokse udover praktisk anvendelige Grænser, og med Heddamp sætter Overhederens Vægge en Grænse: de maa ikke blive rødvarme; i Motoren derimod foregaar Varmeudviklingen og -udnyttelsen paa samme Sted, nemlig i selve Arbejdscylinderen, og Motorens høje Varme- gradsgrænse bliver derved selve Forbrændings varmegraden; den lave Varmegradsgrænse er ganske vist højere end ved Dampmaskineriet, men Varmegradsforskellen bliver dog betydelig større. Den til Forbrændingen fornødne Luftmængde lader sig lettere afpasse, og Tændpunktet holder sig omtrent uforandret, hvorfor Forbrændingen bliver fuldkomnere end i Dampmaskineriets aabne Ildsted. Arbejdsmidlet er under hele Arbejds- gangen en Luftart, i Darnpmaskineriet derimod baade en Vædske og dens Damp; paa Grund af den høje Varmegrad paa Fyrpladsen har man i Damp- skibe i Fart paa Troperne ofte Vanskelighed med at holde det normale Arbejdstryk; Kulforbruget bliver større og Skibets Fart mindre; i Motor- skibe er det omvendte Tilfældet; Kraft olien bliver varmere og mere let- flydende, Forstøvningen kan derved blive fuldkomnere, Olieforbruget for- mindskes og Skibets Fart bliver større; da Kraftolie er lettere end Kul og kan opbevares i Bundtanke, og Brændstofforbruget tillige er væsentlig mindre, kan Skibet opnaa en be- tydelig større Virkningsradius uden Forbrug af nyttigt Skibsrum til Brændstoffets Opbevaring; der opnaas følelige Besparelser ved, at man ikke behøver at anløbe Mellemhavne; selve Vægten af Fragtdamperens langsomtgaaende Firtaktmotor er, Fundam enteringen iberegnet, omtrent den samme som et tilsvarende Dampmaskiner is, men Pladsbesparelsen er betydelig; Maskinpersonalet kan formindskes; Motorskibet kan af de ovenanførte Grunde opnaa en større Lasteevne; sammenlignes et Toskruemotorskib med et tilsvarende Enkeltskrue- dampskib, er deres IHK ved samme Hastighed omtrent ens; det førstes