Skibsmotorlære
Tekst
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1915
Serie: Skibsmotorlære
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave
Sider: 280
UDK: 621.43 Ras
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 231
Bælter tilbage til Vindregionerne. Ogsaa mindre Sejlskibe, bestemte til
de hjemlige Farvande, bygges med saadanne Motorer.
Dampkraft er ikke formaalstjenlig hertil; Hjælpemaskinen i et Sejl-
skib bør nemlig altid være klar til Brug, og bør kun bruge Brændstof,
naar den er i Gang. Skal et Dampmaskineri være til Raadighed i rette
Tid, maa man stadigt have Fyr under Kedlen; maa man nemlig først
sætte Dampen op, naEir Vinden løjer af, er man udsat for, at Vinden
atter er frisket i, saasnart Dampen er oppe. Er ligeledes et Sejlskib til
Ankers, og dør indtræffer Storm, saa sit Skibst maa. staa, til Søs, kan
det drive paa Land, dersom Maskinkraft ikke straks haves til Raadighed.
Dampmaskineriet og dets Brændsel kræver stor Plads og Vægt.
Disse Ulemper klæber ikke ved Brændtrykmotoren, som kan give
Sejlskibet en sikker, økonomisk Fremdrift uden Røgulemper; Assurancen
er billigere, der spares paa Udgifterne til Bugsering o. s. v. Under Sejl
udløses Skruen, dersom den ikke har Drejeblade.
For en økonomisk Fremdrift er det imidlertid en Hovedbetingelse,
at Motoren kun er i Brug, naar Sejlene ikke giver fornøden Fremdrift.
Herimod syndes der ofte.
Hurtigtgaaende, lette, gangskiftelige Brændtrykmotorer anvendes i
visse Krigsskibstyper, saasom Torpedo- og Undervandsbaade. Her er det
ikke Økonomien, som er det vigtigste, derimod er en ringe Vægt og Plads,
kort Idriftsætningstid og Anvendølson af ikke brandfarlige Kraftolier af
overvejende Betydning.
Brændtrykmotorer i Forbindelse msd Dampturbinsr og Omsætningstøj
til Drivskruen er omtalt i §§ 198 og 199.
Hidtil har Brændtrykmotoren ikke vundet almindelig Indpas som
Hovedfremdrivningsmaskine i store Krigsskibe, men der gøres Forsøg
dermed.
262. Spritmotoren. Fortrin. Spritdcimp bøhøvor ikke saa megen Luft
til sin Forbrænding som Jordoliedestillater (§ 221); Ladningen blivei
derfor mere ensartet, og da Luft kun indeholder c. Vs dens Rumfang
af Ilt, vil der i Motorer, som behøver megen Forbrændingsluft, spildes
betydelige Varmemængder til Opvarmning af unyttige Luftarter (Kvælstof
og Forbrændingsprodukter). Tabet ved Spildevarmen bliver derfor for-
holdsvis lille i Sprilmotoren;
som en Følge af Vandindholdet i Motorsprit kan man bruge et
stort Samtrykforhold (Slutsamtrykket er 10 til 14 at). Endvidere er
Eksplosionsomraadets Udstrækning stor for Sprit, hvad der er en Fordel,
fordi en nøjagtig Afpasning af Mængden af Luft altid er vanskelig;
uagt et Sprit har en forholdsvis lav Brændværdi (§ 221), kan af de
ovenanførte Grunde Spritmotoren have en høj økonomisk Virkningsgrad;
den er renlig i Drift;