Skibsmotorlære
Tekst

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1915

Serie: Skibsmotorlære

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave

Sider: 280

UDK: 621.43 Ras

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
— 231 Bælter tilbage til Vindregionerne. Ogsaa mindre Sejlskibe, bestemte til de hjemlige Farvande, bygges med saadanne Motorer. Dampkraft er ikke formaalstjenlig hertil; Hjælpemaskinen i et Sejl- skib bør nemlig altid være klar til Brug, og bør kun bruge Brændstof, naar den er i Gang. Skal et Dampmaskineri være til Raadighed i rette Tid, maa man stadigt have Fyr under Kedlen; maa man nemlig først sætte Dampen op, naEir Vinden løjer af, er man udsat for, at Vinden atter er frisket i, saasnart Dampen er oppe. Er ligeledes et Sejlskib til Ankers, og dør indtræffer Storm, saa sit Skibst maa. staa, til Søs, kan det drive paa Land, dersom Maskinkraft ikke straks haves til Raadighed. Dampmaskineriet og dets Brændsel kræver stor Plads og Vægt. Disse Ulemper klæber ikke ved Brændtrykmotoren, som kan give Sejlskibet en sikker, økonomisk Fremdrift uden Røgulemper; Assurancen er billigere, der spares paa Udgifterne til Bugsering o. s. v. Under Sejl udløses Skruen, dersom den ikke har Drejeblade. For en økonomisk Fremdrift er det imidlertid en Hovedbetingelse, at Motoren kun er i Brug, naar Sejlene ikke giver fornøden Fremdrift. Herimod syndes der ofte. Hurtigtgaaende, lette, gangskiftelige Brændtrykmotorer anvendes i visse Krigsskibstyper, saasom Torpedo- og Undervandsbaade. Her er det ikke Økonomien, som er det vigtigste, derimod er en ringe Vægt og Plads, kort Idriftsætningstid og Anvendølson af ikke brandfarlige Kraftolier af overvejende Betydning. Brændtrykmotorer i Forbindelse msd Dampturbinsr og Omsætningstøj til Drivskruen er omtalt i §§ 198 og 199. Hidtil har Brændtrykmotoren ikke vundet almindelig Indpas som Hovedfremdrivningsmaskine i store Krigsskibe, men der gøres Forsøg dermed. 262. Spritmotoren. Fortrin. Spritdcimp bøhøvor ikke saa megen Luft til sin Forbrænding som Jordoliedestillater (§ 221); Ladningen blivei derfor mere ensartet, og da Luft kun indeholder c. Vs dens Rumfang af Ilt, vil der i Motorer, som behøver megen Forbrændingsluft, spildes betydelige Varmemængder til Opvarmning af unyttige Luftarter (Kvælstof og Forbrændingsprodukter). Tabet ved Spildevarmen bliver derfor for- holdsvis lille i Sprilmotoren; som en Følge af Vandindholdet i Motorsprit kan man bruge et stort Samtrykforhold (Slutsamtrykket er 10 til 14 at). Endvidere er Eksplosionsomraadets Udstrækning stor for Sprit, hvad der er en Fordel, fordi en nøjagtig Afpasning af Mængden af Luft altid er vanskelig; uagt et Sprit har en forholdsvis lav Brændværdi (§ 221), kan af de ovenanførte Grunde Spritmotoren have en høj økonomisk Virkningsgrad; den er renlig i Drift;